652 Non1)nP: BERGENHUS:mT. at darso dei vilde lata danna gutan gaa ukristna, te han va tolv aar, so skulde han væra go te ta ei penga-kista, so hekk utti ei gudl-lekkja in i ett berg, so dei kalla Vindhellan. So let dei han gaa udøipte nokra aar, men han vart so sværande store aa sterke, at adla menneskji va rædde han. Dei fortele, at han sang ihæl sjau sogemøre; fyre han sang ganskji margen or dei, naar han Slapp til. Ein gaang hadde han dripe ei mærr, aa so skolta han kroppen i Husafossan, soleisi at han sto umskrivs yve elvi, so store aa breie so ho æ, aa so heldt han mærri i dan eina haandi aa skolte mæ dan andra. Soleisi va han som ett berga- trodl i adle maata aa gjore so maange ulykkje, at adla folk vart idla paa han, aa tænkte so, han skulde enten vore kristna helde dripen. Difyre hadde dei han burtaat Husafossen aa sa, at dei vilde doipa han; men mæ sama dei vilde yta han paa fossen, kom da ei huld utor berge aa spure han, kohelst han vilde Z—-Eg vil te Bettelheim aa betre barn bliva,Þ:— svarte han, men n1æ sama tok huldi han, og siaa saag dei han ikkje atte. .—la-W 1843, sognemaal). Hittfolket er nær beslegtet med huldren og benævnes under- tiden lige ud huldrefolket og tænkes at holde til lige ind paa sætrene. Der var i Sogn engang en budeie, som havde været hjemme og skulde til støls igjen, og da hun var gaaet et stykke. hørte hun noget, Som ropte: «Seg til henne Turid, at han Tarald er daud.» Men budeien saa ingen. Saa, da hun kom op til stzølen, fortalte hun dette til de andre budeier: «Eg skulde segja— det til henne Turid, at han Tarald er daud,» sagde hun, «men eg kjenner ikkje noki her, som heiter so.» Men da tog det til at jamre sig og graate og ynke sig lige ved: «Aa, dæ æ eg. som heiter so; han Tarald æ mannen min, han.» Samme beretning har man fra Søndfjord, men med andre navne. Der var det en mand fra Helle, en gaard i Ytre Holmedal. som julafte11 i skumringen kom forbi et sted, som kaldes Helle- gjærdet, hvor det ikke er rigtig trygt Da ropte en i fjellet over ham: «Høire du da, du Dag- mand, seig du da til honaa Natmand, at han Litletop i fjella æ daud.» Da han kom hjem, fortalte han dette, men da han kom til de ord, «han Litletop i fjella æ daud», sprang der nogen ud fra kleven, hvor juleøllet laa, og jamrede sig og sagde: «Aa, Gud tryste meg, æ han Litletop daud.» Dermed forsvandt det. Lignende beretning haves i Asbjørnsens huldreeventyr fra E1stad i Ullensaker:
