BEF()1‘HN1NG. 134 I hvilke begrebet uhyrlighed gjerne er forbundet, som naar de haler øer sammen og kaster klippestykker over Sognefjorden. Der er et eventyr fra Søndfjord om «guten, so støypte tinnange te trolle», hvilket eventyr hidsættes her, fordi det har sin rod i samme sagn, som Odysseen fortæller om 0dyssevs og hans besøg i kyklopen Polyfems hule. Fortællingen var allerede i middelalderen velkjendt i Nor- den; den er optaget i noget forskjellig skikkelse i tre forskjellige sagatekster: i Mariusaga, i Rolv Gautreks(ms saga og i sagaen om Egil og .4Ï.S—m-und (Fornaldar søgur IIIl. De to første sagafremstillinger er literære bearbeidelser af udenlandske origina]er, men den sidste hviler tydelig paa det samme norske eventyr, hvis nuti(lsform i Søndfjord nedenstaaende prøve viser os. Denne — man kan kalde den norske omforn1— ning af Polyfemsagnet — lever endnu paa folkemunde i adskil- lige norske og nordsvenske bygder og er ogsaa alt i gammel tid tilegnet af finnerne (se Fri-is: Lappiske eventyr, nr. 27). Vort eventyr om «guten, so støypte tinnauge» er interessant, fordi det viser os grundlaget for vedkommende episode i den is- landske Saga om Egil og Asmund. (iaten, so støypfe Tim?auge te Tlrolte. Da va eit Troll so hadde tekje ein Gute; han hadde stole haanaa, tvila eg; men Guten va ein Oskefisl. Daa han hadde vo mæ Tussen eit Bil, vart han ratt leie taa seg, men kor sku han aa? han kunde ’kje kome vekk. Jan ein Dage dar tok han Tussen sin Katte, aa stak Augaa ut paa haanaa aa sette so Tinn- auge inn atte ista’en. No kunde ’kje Katten sjaa, men fo’r rundt alle Vegje, so han va galen. Daa sege Tussen: «Eg kann ikkje anna tru, helde Katten maa sjaa eitkvert, sia han fær so„» «Ja,» segje Guten, «han gjere nok da, han ser fulla baade Sylv aa Gull.» Tussen tykte, da sku væ væl, um han hadde slike Auge han aa. Guten meinte, da kunde dar nok verte Raa mæ. Han te støype Tinnauge aat Tussa, stakk so ut dei andre, aa sette inn dei nye, men daa kunde ’kje Tussen sjaa Smitt held Smule. Tussen tenkte mæ seg sjøl, at Guten sku ha atte ditte Fantestykkje sitt, aa daa segje han da mæ haanaa ein Dage, at dei fekk gaa late ut Gjeitenne. Aa ja, dei so gjore. Daa dei kom te Floren, gikk Guten inn, men Tussen sette seg i Dyra, fy han tenkte, han sku take Guten, naar han gikk ut. Han kunde ’kje kome te da heldest, mæ di at Guten jamt leidde haanaa itte ei laang Jønnstaang. No slapp Gjeitenne ut; bære den store Bjellebukkjen va atte. Dar tok Guten aa slagta haanaa, drog yve seg Skinne, hengde Bjella um Halsa aa ropte: 41 —— Nordre Bergenhus sml.
