64O N()RI)Rl-J BERGENHUS AMT. En gygr gjorde et hop fra Hestaflell indenfor Feios tvert over fjor(len til l’albrekke; det var saavidt, hun naaede over. Men hun kom med saa stor levende kraft, at hun slog ud et stykke af svaberget, og der blev et skar, som kaldes Gygriskoæ“i. Der sidder endnu en —gvgr; men hun er liden, ikke større end en almindelig kvinde. En gygr hoppede fra Nokkanes inderst paa Syrstrand til Maden indenfor Fresvik. Efter hende er der mærke i fjeldet. Her er en beretning om en gygr, fortalt i Atasens prøver af landSmaalet. og sproget er sognemaal: Gygrasfein(1n . Da va ei Gygr, so hudde i da Fjedl’e, so dei kadla Gjeita- 1uggaa; ho va saa sværande stor’e, at naar bo ekk paa Fjedl’i, so skriva ho yve Daladne, utaav dan eine Fjedltoppen aa hm-t paa dan andre Ho hadde so maanga Gjeit’e, at da va inkje Tal paa, aa naar dei kom heim-rekkjande um Kveldadne, so naadde Ro’i ei Mil Veg. Da va eingaang, bo sat paa Fjedl’e aa yste: daa hadde ho laga te ein stor’e Ost, aa heldt paa knodd’an, aa hadde mest faatt han færdig’e Daa kom han te aa detta utor Haand’i, aa so skuld’o triva ett’an aa taka han att’e; men daa ribna han av fyr’o, aa dan eine Molen datt aav aa foor nit-i Dalen, aa dar vart han liggjand’ aa vart uppi Stein. Dan Stein’ ligg’e dar endaa, aa da syne Grip’i paa han ette Fingradn’ aat Gygr’i. (Ivar Aasen.) .“1asm gjør i ældre optegnelser den bemærkning, at nordligst i Bergens stift kaldes jutulen sædvanlig berge-troll. Navnet gygr, siger han videre, høres overalt i den sydlige del af stiftet, men nordenfor Sogn synes dette væsen at være ukjendt. En jutul fra Søndfjord, som drog et nes ud fra land, saa det blev en ø, er omtalt ovenfor i eksemplet paa søndfjordmaal, Øyaslite (pag. 589). Troll er egentlig de mod menneskene fiendtlige overjordiske væsener og optræder i forskjellige skikkelser, saaledes er jutulen og gygren troll. De egentlige troll udmærker sig ved sine svære dimensioner og hører helst hjemme i vilde fjelde og i ødemarker, hvor de passer til omgivelserne, og de er vel ogsaa tildels en personifika- tion af naturkræfterne. Kristendommen betegnede alle de væ- sener, som var gjenstand for overtro, som onde, og deraf kom- mer det vel, at ogsaa andre tusser benævnes troll. Der tales om troll, der er saa velvillige, at de laaner folk penge ogI8(lP1“ dem beholde disse, men disse tusser er ikke egentlige troll, med
