Bl-II—’OLKNING. 639 tilstede eller sidder løse, saa er de bidrag, der indkommer til afrikamission og kinamission, ikke smaa, skjønt disse to arter af missioner delvis optræder konkurrerende i de samme egne. 0vertr0 og 0vernaturlige væsener. 1.Sog11 og Fjordene som i de fleste andre landsdele gjenfindes i det hele og store de samme overjordiske og underjordiske væsener, som tidligere er nævnt i beskrivelsen af Bratsberg amt, men med de afvigelser eller tilsætninger, som er en følge af, at landet her har en kyst- Strækning mod havet, saa de overnaturlige væsener, som befolker havet, kommer til, og saa er traditionen overalt ikke lige godt bevaret. I det følgende er benyttet O. Sande-: «Fraa Sogn», medde- lelser af Nikka Væsen i Søndfjord, Faye: «Norske Folkesagn», hidtil utrykte optegnelser af Ivar Aasen fra 1843; professor JIoltke Moe har meddelt disse Aasens optegnelser og meget andet. Jutulen og gygren lever i mange sagn. De kaster stene paa hverandre, store klippeblokke efter kirker, søger at drage øer ind til fjordsiden og at hale nes sammen. Hvor der er en stor erratisk blok, der er den gamle forklaring oftest denne, at blok- ken er kastet af en jutul eller gygr. Her er nogle eksempler paa bedrifter af disse jutuler eller gygrer, som nu vel mest lever i eventyrene. En gygr, som stod paa Maalhaugen i Kvamsø, kastede en sten helt bort i ])jupvik paa den sydlige side af Sognefjorden; der er et halvt hundrede hestelæs i ste;nen, og den kaldes Mim- uikakYsen. Vangs-n-eset stikker saa langt ud i fjorden, fordi en gygr be- gyndte at trække det over mod Veganeset paa den anden side. Hedla er en gaard, som ligger paa øtsiden, der, hvor Fjærlands- fjorden begynder. Veganeset stikker ud i fjorden ikke fuldt saa langt som til Hedla. En gygr vilde trække Vangsnes og Veganeset sammen. Hun stod med den ene fod paa Balafjeldet og med den anden paa Hedla, —og saa tog hun Veganeset i en haand og Vangsnes i den andre og trak og sled. Det gik godt en stund. Men saa tog Veganeset til at slitne ved Klubbadne, og saa maatte hun slutte. En gygr og en jutul kastede engang omkap fra Kongs-c:atn paa Vangsnesfjeld og over fjorden paa Grindsstranden. Hans sten naaede Laaves“vadet, men hendes kom ikke længere end nedenfor det; der ligger den i sjøen, og mangen baad har stødt paa den, thi den ligger under vand, naar det er flod. Den kaldes He-imekona. Længere ude ligger Teina, som ser ud som en kvernsten, og den er ogsaa kastet over fjorden a-f en gygr.
