642 Nou1)nH I3I—2RGENHI’S AMT. ‘Gje Veg, Hl1Sl)01ld, no kjeme dan store BjellebukkjenI:—= Tussen le’a paa seg aa klappa Bukkjen pa-a Ryggjen, daa han ko1n.;—Nei ska ikkje du ut ?—-) ropte Tussen te Gnten. «Eg æ lengje sia— ute eg!» Daa vart Tussen mykje fortrædige, han trudde so Sikkerr. han skn ha knipe haanaa (linne Reisa. So gikk dar daa ei Ti like so fyrr, Guten fo’r aa leidde haanaa itte Jønnstaangja. Men paa Sistehand vart han so reint upmødde, at ein Dage gikk han upp paa eit Fjel1 mæ haanaa. Daa dei kom paa yste Nuva, segje Guten: «Lyft Foten høgt her Husbond.» Han so gjo1—e, men daa bar da ut yve Fjelle 1næ haanaa-, aa han slog seg rart ihel. Men Guten gikk aa tok alt da, Tussen hadde heime.—C Der er en række af overjordiske eller rettere underjordiske væsener, som bor nær fo1k, paa samme gaard eller sæter, eller som bor i hauger nær gaarden, og hvilke man ved høitidelige a-nledninger trakterer med øl og mad. Hid hører de, som bor i hauger, videre tunvo“ren, hit(folket, hllZ(ZWl’((fOZkBt og tusseme. Hauger og træer, som vokser paa hauger, har paa flere steder været anseet for hellige. Den, som bor i haugen, svarer nærmest til det, som i Telemarken kaldes «haugebonden», stamfa(leren som ryddede gaarden. l disse hellige hauger og træer har man vistnok en levning efter ei1 oprindelig religion eller fllosofi, som dyrkede de afdøde fædre. Udtrykket «haugebonde» bruges ikke i denne del af landet: derimod kjendes udtrykket «l1augbokke» eller «haubokkje». Bokkje betyder i Nordfjord en af de underjordiske, og haugbokke det er da han, som bor under jorden i hangen. Ivar Aasen har her følgende benævnelse fra forskjellige steder i landet: Haugbomle, haugjblk, haugfuss, haughokke, haubokZj‘—. haugbue, hauggubbe. Disse i haugen boende beskyttede gaarden. Saaledes er der paa I—[usebø ved SyrStrand en haug, som kaldes Balder-shaz(ge)e, et stykke fra Balder.9g-)—ovi og Balde)—smllm og i den haugen bor en, som kaldes Baldershaugbonden. Han skulde værge Husebø, naar det gjaldt. Og udenfor I—[enjum, lige over for amtmandsgaarden, ligger der to runde hauger et stykke ovenfor almannaveien, og den ene af dem heder Gjem:aklshauyc-:1. I den bor (1l‘jem?aldshaugbomlen. I forbindelse med haugen, men vistnok af senere oprindelse. staar de hellige træer. Imellem den i haugen boende og det paa haugen voksende træ synes man at have antaget en mystisk forbindelse, saaledes at beskadigelsen af træet var en fornærmelse mod den i haugen begravede, og træetS beskadigelse kunde medføre ulei1ighed, lige- som der til træet knytter sig ogsaa andre forestillinger.
