626 N()RDRl-I BER(iENHUS AM’l’. «I Indre HolmedalS præstegjeld var Ingebrigt Mjeld (død 18l8 henved 1O0 aar gammel) den sidste, som der i bygden brugte langt skjeg. — Dette var engang præsternes p1—ydelse (se por- træterne af Peder Claussøn og Peder Dass med flere). Den sjællandske biskop Bornemann (død 171O) bar langt, hvidt skjeg, som han paa reiser beskyttede med en sort fløielspung. Der blev endog udstedt en paamindelse om, at præsterne burde følge denne skik at bære langt skjeg, men de mente, at de raadede selv for sit skjeg, og Skikken blev aflagt. En af de sidste langskjeggede præster var I. H. Wolff, død i Manger 1839, 92 aar gammel. — Hos civile og militære embeds- mænd var langt skjeg meget tidligere gaaet af brug; derimod holdt det sig hos bonden og lensmændene, i det mindste i Bergens stift (især i Søndre Bergenhus). Den sidste borger i Bergen, som brugte det, var en farver med fornavn Petter og derfor kaldt «Skjegge-Petter» (død omtr. 1800). Da parykkerne indførtes, for- svandt det lange skjeg. Den franske reisende de Lato(?m1y‘Ð taler ogsaa i 1799 om de langskjeggede folk i Nordre Ber- genhus, og P. .—1. Heiberg gjør den bemærkning («Tre Aar i Bergen», 1829), at man i Bergens stift kaldte fine folk for « parykker » . p 0plysningen er i det hele god, og det er nu a1mindeligt, at alle kan læse og skrive, ja i de senere aar efter den nye skole- lovs indførelse kan man opleve, at skydsgutten pludselig begyn- der at tale om luftens SIl1’St-0f som en luftart, hvis tilværelse er ham bekjendt. Allerede i slutningen af attende aarhundrede synes det efter H . ArentZ at have været almindeligt, at folk kunde læse: «Skrivekunsten har paa nogen Tid meget tiltaget i Sønd- fjord og tegner til at skulle blive med Tiden temmelig almindelig, da de Unge af Mandkjønnet alt meer og meer begynder ikke al1ene at vænne sig til at læse Skrift, hvilket her kaldes brev- synet, men og lægge sig efter Skrivningen selv. Det er allerede ikke nogen stor Sjeldenhed at see Breve, Indlægge i Retterne, ja endog Memorialer til Øvrighederne forfattede og skrevne af Bønder, og det saa nogenlunde læseligen og forstaaeligen, at de til Nød gaae an. “ At kunne læse inden i en trykt Bog, især i sin Forklarings-, Evange1iums— og Psalmebog, er ganske almindeligt, og hermed saavidt kommet, at det mestendeels ansees for en Skam ikke at kunne læse i Bog.» Allerede i Kristian IV’s tid begyndte enkelte folk at læse og skrive. Navnlig var dette tilfældet i enkelte bygder i Hardanger, Sogn, Nordfjord, Gudbrandsdalen og hist og her i det trond- hjemske.
