624 NORI)RE BERGENHUS AM‘l’. afholdtes i Kirken, ogsaa at feire de gamle, og denne besynder- lige Sædvane har, mærkeligt nok, gjennem mundtlig Fortælling vedligeholdt sig, saavidt jeg ved, i en stor Del af Bergens Stift.1 I sammenhæng hermed kan anføres, at profetinden Erik-a Bogen udtalte, at man begik en fordømmelig synd, om man ikke hellig- holdt de festdage — tredje juledag, hellig tre kongers dag, Marias renselsesdag o. fl. —, som i 1770 var blevet afskaffede. NordfjordingenS nature1 er ikke saa udpræget som sogningens og søndfjordingens, og her er ogsaa i Nordfjord adskillig forskjel paa befolkningen ude ved kysten og inde i fjordene. Maaske har der i Indre Nordfjord fundet sted en blanding med gud- brandsdøler; thi befolkningen i Indre Nordfjord gjør ikke det udprægede vestlandske indtryk som befolkningen i amtets andre dele. Saavel i Søndfjord som i Nordfjord er der et temmelig vidt- løftigt ceremoniel, med en række tildels aldeles overflødige spørs- maal, naar to mødes: F remmede folk ute aa reiser? Kor e dei karane fraa? Ka handverk reiser de paa? o. S. v. Undertiden spørges om ens navn eller hvad en (“e ropt for». Hvert bygdelag har sine spørgsmaal. Det er ganske vist muligt, at nysgjerrighed, trang til at sætte sig i forbindelse med udenverdenen, lyst til at slaa en passiar af o. s. v., spiller en rolle med. Dog er vistnok disse spørgsmaal gaaede over til at blive konventionelle høfligheds- spørgsmaal, som ve1opdragenheden forpligter en til at forelægge den reisende, selv om han ikke har spor af interesse af at faa vide noget om dennes navn eller haandværk eller hjemstavn. Af denne grund bør ogsaa den reisende besvare spørgsmaalene høflig, skjønt den hyppige gentagelse kan være i høi grad trættende. Det langsomme og sedate væsen, der er egent for kystbefolk- ningen og særlig søndfjordingerne, staar vistnok i forbindelse med at det vindige og regnfulde vei1—lig gjør, at han oftest har god tid. Den mandlige befolkning paa kysten har nemlig ikke stadigt arbeide. Der kan arbeides overmaade haardt nogle dage eller nogle faa uger efter omstændighederne, og saa hviler man bagefter saa meget længere. Dette hænger sammen med klimaet og bedriften; sjøen kan ikke drives i uveir, man maa da sidde hjemme. Jorden kan man heller ikke drive, ret som det er, paa grund af uveir og væde; de faa godveirsdage maa bruges for at bearbeide jorden, eller for at faa høsten i hus. Paa disse godveirs(lage arbeider man da. saalænge det gaar an, for efterpaa
