B1—:F()1.HN1N(;. 62:3 ligefrem kalde det Ladhed, omendskjønt her og gives n1angfol- dige dovne Kroppe, som heller vil Sulte, end de gidde arbeide for Maden; men jeg synes at bemærke i det ringeste en mindre Grad af Arbeidsomhed eller Driftighed under Arbeidet, end som hos Nabofogderiernes Indbyggere i Sogn og Nordfjord; thi gemeenlig foretage og udrette disse et svært Arbeide med mindre Folke- hjælp, større 1ver, og ringere Mellemhvile, end Folket i Sønd- fjord. Men mueligen at dette og kan meget komme af en tungere Legems— og Sindsbeskaffenhed hos dette sidste, som gjør et lige Arbeide for samme besværligere, følgelig snarere matter Kræf- terne, hvoraf tillige flyder Lystens og Modighedens Formindskelse. Naar nu hertil ogsaa kommer Mangel paa en hurtig og lykkelig Opfindelseskraft, indseer man og letteligen Aarsagen, hvorfor heller ikke Søndfjordingen i Almindelighed befindes sysselsat med ad- skillige andre Slags Arbeider, uden for de sædvanlige til at for- vinde sig noget ved; thi for Resten kan man just ikke nægte de fleste Gaardmænd nogenlunde Stræbsomhed efter Evne i det, som BI’Ilge11 i Landet medfører.» De har respekt for fædrenes visdom, og de nærer formelig Skræk for at anvende nye fremgangsmaader eller for selv at finde paa noget nyt. Gamle seder og skikke hænger længe i her. De gamle helgeners hædersdage helligholdes endnu af befolkningen Det er ikke længe mellem hver saadan dag, og til ære for de gamle helgener feires «sokker» og «messer». En husbond fordrer ikke arbeide af sine tjenestefolk paa en saadan dag. Almanaken ind- deles i tidsrum mellem disse høitider. Begivenhederne angives aldrig med datum og maaned, men saa og saa længe før eller efter «barsok», «jonsok», «gregersmes», «helgames», «vor- frumes» o. S. v-. Ved forordning af 28de november l699 blev den gregori- anske kalender indført i Danmark og Norge. Men man har, som berørt, helt ned i vort aarhundrede fulgt den julianske kalender i det daglige liv, og man har ialfald paa sine steder anseet den nye tidsregning som et frafald fra den sande Lutherdom. Under det opstyr, Erika ]‘(1“rsdat7(“r Bogen i 1850 vakte blandt den overtroiske almue i Ytre Sogn, udgav præsten E. Holterma)m en brochure, hvori han oplyser, at der paa disse kanter fandtes ikke saa faa, der tror, at f. eks. den gamle juledag er helligere og vigtigere end den nye, og som paa den afholder sig fra arbeide, synger salmer og læser den prædiken, som hører til vor juledag. « Ved Forandringen iTidsregningen,» siger præsten, «troede det uoplyste Folk, at der blev begaaet en særdeles ugudelig Gjer- ning ved, at man afskaffede de rette Festdage. Man vedblev derfor ved Siden af de nye Fest(la1ge, paa hvilke Gudstjeneste
