Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/635

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ii22 N()llI)llI—Z Bl0ZRGl-ZNI—lUS AMT. somhed har gjort, at vel stor lang.som1hed i ord og lader er ble1—c-“ til byg(f11r(m(— i S())l(ZZ)“O)’(l. Jeg mærkede det saa tydeligt paa en af mine kjæreste venner blandt bønderne her; ved nogle dages samvær kom jeg efter, hvorledes han havde det, og naar jeg rettede et spørgsmaal til l“la111, kunde jeg stundom med forsæt give mig til at spikke med en kniv eller underholde mig med andre ting, for ikke at kjede mig, medens jeg ventede paa svar. Men saa bar ogsaa dette svar umiskjendelige mærker af den omhyggelige betænksoml1ed og Sandhedskjærlighed hvoraf det var udgaaet.î-» Den a-lmindelige erfaring er ogsaa, at søndfjordingerne er langsomme til at Sva-re, og naar selv en saa taalmodig under- søger som E. Szm(lt maatte tage sig til at arbeide med kniv for ikke at kjede sig, medens han ventede paa svar, saa har konver- sationen ikke været livlig. Hurtige spørgsmaal uden indledning vil Søndfjordingen ikke besvare. For at faa ordentlig I)esked, maa man bruge tid for ved alskens 1myttig tale at vise sig som et velopdragent menneske; naar man da endelig ligesom tilfældigt kommer til sit egentlige ærinde, faar man oplySninger. Man skal ikke falde med døren ind i huset, men det tager megen tid. Søndfjordingen synes i det hele at have imod, at noget gaar hm-tig. Saaledes naar han skydser, vil han helst, at hesten skal gaa skridt for skridt, ogsaa paa— flad vei, og hvis man lader en hest trave, kan man reSikere, at han helt mister sindets lige- vægt og bruger magt for at standse hesten. At den frygt for at lade hesten trave ikke er motiveret ved det misbrug, som kan have udviklet sig under det tiltagende turistvæsen, viser en beretning fra slutningen af det attende aarhundrede De Lato(“naye, en fransk emigrant, som reiste her i landet i aa-ret 1798, fortæller om en søndfjording, som ledsagede ham fra Dale: «paa et sted, hvor der var fladt, vilde jeg trave en smule for afvekslingens skyld; min ledsager sprang hen til bids- let og standsede mig tvert. Da jeg bad ham lade mig ride videre, og da han ikke vilde det, blev jeg nødt til at lade min stok danse nogle gange paa hans skuldre. Manden slap da bidslet, men han tog hesten i halen og hindrede mig ganske iat komme fren1.» Gjenta-gne gange forsøgte manden paa denne maade at l1indre fremkomsten, uagtet færden i det hele ikke gik hurtigere; end at føreren, som bar bagagen, fulgte med. H. ArentZ omtaler: «en vis Uvirksomhed i Arbeide som temmeligt almindelig yttrer sig hos det søndfjordske Folk uan- seet dets naturlige Begjerlighed og Vindesyge. Jeg vil just ikke