BEl-’()l‘KNIN(i. ’ 62l ceremoniel mindre indviklet, han svarer hurtig og gjør de færreste Vanskeligheden Det heder om sogningen. at han er «laus og leug, letvindt og letsint)—, alle egenskaber, som hans naboer i amtet, særlig søndfjordingen, mangler. «Det maa ikke være for intet, skriver Eiler-t S:mdt, at sog- ningerne saa ensstemmig berømmes for livlighed og opvakthed. Generaler rose Sogns soldater for deres flinkhed, og i embeds- mændenes huse, hvor man kan høre klage baade over usædelig- heden og nrensligheden, tilføies det dog gjerne, at der er noget vist tækkeligt og behageligt ved disse livlige folks maade at op- føre sig paa.» Disse egenskaber tilkommer vel nærmest indbyggerne i byg- derne omkring de indre og mindtre dele af Sognefjorden, og kyst- befolkningen i amtet har i det hele sit særpræg. Beboerne a-f de ytterste herreder i Gulen og Sulen synes at staa strilerne nærmere efter sit væsen og maade at være paa, og de hørte ogsaa helt ned i forrige aarhundrede til Hordaland. Allerede i sin tale røber sogningen sin livlige aand. Han taler ualmindelig hurtig, og han siger i den samme tid mange gange saa meget som en søndfjording. Sogningen har som regel smidigt legeme og helt fra barnsben af er han vant til at bære alt, hvad der behøves paa de ofte afsides gaarde uden vei. Han har lyst til handel og til at færdes. Handelskarer fra Sogn færdes vidt, kjøber og sælger heste, fæ, poteter, smør, ost og frugt, ligesom det gjerne er sogninger, som besørger kjøringen paa den store færselsvei fra Lærdal og østover. Om jostedølerne skriver Foss i det attende aarhundrede:
- (Indvaanerne, nærmere at beskrive, er-e, iSærdeleshed af
Bondestand, og gode Hoveder til at lære og begribe Ting, og et poleret og derhos et politisk Folk, at man aldrig kan slaae Grund hos dem og formedelst det Svogerskab og Slægtskab, de ere med hinanden i, et sammenholdent Folk. De ere meget for at holde sig nette i deres Klædedragt og reenfærdig i deres Huse, saa der stikker hos dem i deres Fattigdom et Slags (priisværdig) Ambition om sig selv.» Søndfjordingerne er seige, langsomme og ofte vanske- lige folk. Selv Eiler-f ‘S1mdf, der er en beundrer af søndfjordingerne, maa dog klage over deres langsomhed og ytrer: «Jeg vilde sige: sogningen har afgjort hang til livsglæde og livlighed, søndfjordingen har afgjort hang til betænksomhed, og dette hang synes at have faaet vel megen magt derved, at blikket har været saa overmaade sterkt henvendt paa dette smaa- lige jordiske. Ja, man kan vel sige, at den almindelige betænk-
