msFO1.1(N1NG. 585 Aarsagen til, at dygtighedsprocenten har aftaget i Bergens stift, medens den ellers som regel er steget, er ikke opklaret. Sproget. Den .første norske or(lsamling blev udgivet af Chri- sten Jens-en, præst i Askvold i Søndfjord. Denne bog, hvoraf et eksemplar findes paa universitetsbiblio- theket, er trykt i Kjøbenhavn 1646 og har denne titel: «Den norske Dictionarium eller Glosebog, vdi huilcken inde- holdis mange Norske G1oSer, oc daglige Tale, atskillige Redskaber, Fuglis oc Fiskis, saa oc Diurs Naffne, som i Norge findis oc kaldis. Item Bondens Seyerserck oc Allmanach, som kaldis Primstafven med sine Characteribus og Forklaring Alle dem vdi Danmark oc Norge, som haffue lyst at vide det Norske Lands Vis oc Maa-l, til en løstig tids fordrift oc kundskab, Colligerit oc forfattet.» Bogen har to tegninger af pri1nStaven, en af vintersi(len og en af sommerSi(len. Den indeholder henved ]00O ord, hvoraf de fleste efter Ivar Aasen fremdeles bruges i den der anførte form. Som Aasen oplyser, ytrer forfatteren i bogens fortale det l1aab, at hans landsmænd vil finde fornøielse i dette arbeide; men han frygter ogsaa for adskillige spottere, som vilde fælde vrange domme derover, hvorfor han beder de velvillige 1æsere om at forsvare hans arbeide imod saadanne (l0111IIl(3, idet han ellers overlader værkets forøgelse og forbedring til den godhjertige læser, «som udi det Norske Sprog bedre Forfarenhed kan have». Christies ((ÂV()]’—S’k(.’ Le.1:iC(m» er et omfangsrigt haandskrift-, der opbevares i Bergens museum. Efter C)m“sti(“s egenhændige «Un- derretninger om det af mig paabegyndte ÂV())’.S’k(’ ]‘e.r-i(—(m», skrevne i marts 1827, er denne ordbog paabegyndt i aarene 181O og 1811, medens Christie var sorenskriver i Nordhordland. Arbeidet af- brødes under hans funktionstid som Stiftamtmand paa grund af, at embedsforretningerne ikke levnede ham tid dertil, men gjen- optoges, forsaavidt helbreden tillod (let, da han i 1823 formedelst Sygelighed fik afsked fra sit embede, særlig under de smaa reiser, han i den tid foretog omkring i stiftet, og hvorunder han fik rig anledning til at indsamle materiale. Samtidig lærte Christie sig «islandsk» (ɔ: gammelnorsk), som han lagde til grund for ordenes skrivemaade, saameget mere som han fandt, at de ber- genske dialekter stemmer mest overens med det gamle norske sprog. Samtidig anførte han ordenes nuværende udtale. I 1837 var han færdig med ordene fra A til H og det meste af L. Til udarbeidelsen heraf havde han efter sin egen opgave 32 forskjellige trykte hjælpemi(ller, deriblandt de almindelig bekjendte og i for- talen til Ivar Aa“sens norske ordbog opregnede norske ordsamlinger.
