554 NORI)llE BERGENHUS AMT. igjennem kan gaae bort, hvori den saa kaldede Dragsue ingen Indskibning tillader, og Fartøjet maa søge Havn paa hin side af Fjorden under Svanølandet, da det ingen Nat over kan ligge sikkert ved Grimmeliens Land. Interessentskabet gjorde sigi det Første store Tanker om dette Værk og følgelig anvendte store Bekostninger paa Bygninger og Indretninger saavel ved Gruben ude paa Grimmelien, som og ved Hytten ude paa Halbrend, samt antoge og ]ønnede endeel Betjenter og Arbejdere; saa at alting havde Anseende af et fuldkomment Bjergværk, førend man endog kjendte noget tilforladeligt til dets væsentlige Beskaffen- he(l. Men i Aaret 1763, om jeg mindes ret, blev det befaret af Comitterende fra det Nordenfjeldske Bergamt, hvis Skjøn derom skal ikke have spaaet nogen formodentlig Bestandighed; omend- skjønt den Malm eller Erts, som viste sig i Dagen, just ikke kunde Iastes, ligesom og et Par Smeltninger af den skede der- efter med nogenlunde god Lykke, og Kobber-et befandtes af tem- melig god Art. Dog det forblev og dermed; thi siden er Værket saa godt som slet ikke drevet enten ihenseende Brydning eller Smeltning; Betjenterne og Arbejderne ere efterhaanden afgangne; Huse, Bygninger og Indretninger overalt højst forfaldne, og til- dels ganske nedfa“ldne, og Interessentskabet indbyrdes kommen i Trette og Proces, som endelig er fa]den ud til Værkets Ejendeles Bortsælgelse; saa at det i det ringeste ikke lader til, at Grimme- liens Kobberværk skulde nogensinde komme til at gjøre Sønd- fjord berømt for rige Ertser.» Í) Grimeliens kobberværk blev optaget paany i l851 og fort- sattes indtil 188O. I l88l foregik der intet arbeide, men i l88O produceredes der 214 tons. Vistnok blev der i nogle aar senere arbeidet lidt i Grimeliens gruber; saaledes blev der i aaret 1883 begyndt en drift her og paa de nærliggende gruber paa S—vanøen, men driften maa ansees som standset i 188O. I nord for gaarden Vaagene i Stavfjorden ligger nogle skjær-p, som kaldes Vaagene skjærp paa strøget af Grimeliens leier. Der er magnetkis med lidt kobberkis. Paa den nordøstre side af Svanøen paa N ordneset forekommer et leie af kobberfattig svovlkis, hvis mægtighed angives til at have været oppe i 2 m. Samlkc=ien shjæ)p ved foden af Storaasen, ligeledes paa Svan- øen, falder mod syd og fører dels svovlkis, dels magnetkis med lidt kobberkis. Af den kobberholdige svovlkis paa Svanøen er der i l883 ’) Grimeliens kobberværk blev nedlagt 178ö.
