Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/568

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

BI—2RGVdiRKSl)RIF’I’ oG STENB11Y1)N1N6. u(lvundet 2000 tons med 4O pct. svovl og 3 pct. kobber. En af forekomsterne skal have havt en mægtighed af 4 m. kis. Et fallbaand med kis ligger lige ved syenitgrændsen ved (åjerviken nord for Sauesund i Askvold. I den østvest strygende mod nord faldende glimmerskifer er en henved 1.8 meter mægtig lereformig masse af svovlkis med af og til lidt kobberkis uden skarp grændse mod sidestenen. Paa gaarden Hilde i Indviken er efter Kraft (‘ en Kobber- Anvisning, hvoraf har været brudt en Deel Malm og ført til Grimeliens Værk i Søndfjord, men den blev igjen forladt, fordi, som man siger, Gangen gik under Fjorden». Jernjorekomsten ved Ser-dal i Ytre Holmedal fører sterk mag11e- tisk titanjernsten. Bergarten er glimmerskifer, kvartsit og talk- Skifer med 40—50O fald mod Sydvest. I nærheden optræder bergarten eklogit. Titanjernstenen optræder i et 6—S m. bredt helte efter skifernes strøg og fald og kan sees i en længde af 350 m. Ertsen optræder med plader af O.1—l m. tykkelse og led- sages af granat og lidt spinel. Ertsen skal indeholde lidt vanadin- syre, der ikke tidligere er paavist andetsteds i Norge. I den sidste halvdel af sidste aarhundrede har der paa dette sted været en liden bergværksdrift; der er nogle smaa gruber paa gangen, og paa det smale ei(l mellem Sørda1svatn og Dals- fjorden var der spor af en masovn med slaghobe, hvori man kunde finde smaa stykker af sølvhvidt krystallinsk rujern. Der var daarlig tilgang paa trækul, og det var grunden til, at værket standsede Foruden disse kisforekomster finder man ogsaa jernerts i skiferne ved Hellevik eller Sørdal ved udløbet af Da-lsfjorden. I en østvest strygende, 50Ô mod syd faldende glimmerskifer med granat og indsprængt magnetisk jernerts ligger et tydeligt leie af tæt jernerts blandet med klorit og enkelte steder med lys rød granat Ertsen er hyppig ennemsat af sletter besatte med kloritskjæ1. Om dette gamle bergværk beretter H. .—lrentZ i sin beskri- velse af Søndfjord: «Sourdals .Iemværk, saa kaldet efter Huus- mandspladsen Sourdalm under Gaarden Hellévig i søndre Sønd- fjord i yttre Holmedals Præstegjeld og Holmedals Hovedsogn be- liggende, er det andet af vore her værende, og optagne Bjerg- værker. Denne sig anvisende Jerngang tilhørte fra først af ogsaa det fornævnte Grimmeliens Kobberværks Participantskab ifølge dets Mutingsbrev, som lydede paa alle opdagende Ertsgange i trende Mi1es Omkreds fra Grimmeliens Værk; paa Grund af hvilket og dette Interessentskab lod Tid efter anden arbejde derpaa for et Syns Skyld, at ikke dets Ret skulde tabes; men da Hovedværkets egen Drift kom i Forfald, blev og dette on1—