BERGVd-)RKSDRIF’I’ ()G S’I’ENBRYDN I NG . 5ð fl paa skog, end det er nuomstunder, da skogene i lang tid er blevne skammelig forhugne.» Efter et gammelt sagn skal der paa Bør-ge i Fortu11 findes en guldmine, der strækker sig til Aardals kobberværk. I et skjøde af 22de mai 1730 heder det herom: «Skulde ellers med Tiden paa denne Gaardpart Berges Grund opdages nogen Guld og Sølverts, da forbeholde vi (ɔ: kongen) os Reluctionen over samme.» Grimeliens —mørk i Askvold har været drevet i det attende aarhundrede og i ca. 3O aar i det 19de. Grime1iens grube er to, Øvre og Nedre gruber. De ligger nær havet paa den halvø, som gaar ud mellem Storfjord og Staangfjord og hvis vestligste punkt er Stavenes. Begge gruber har fald mod nord. Øvre grube ligger høiest og østligst i Nedre grubes strøg. Ertsen er magnetkis med kobberkis samt noget svovlkis. Magnetkisen er overveiende. Forekomsten er leieformet med vekslende mægtighed, fra nogle faa decimeter op til 4—5 meter. Nedre grube er fulgt i felt 150 m., Øvre grube 7O m. Isolerede masser af en haard, tæt, mørk bergart. som kaldes haardsten, forekommer i leiet. Irgens og Hiortdahl siger i «Kyststrækningen af Nordre Bergenhus amt», at «den ertsrige del af fahlbaandet (kisleiet) inde- holder svovlkis med noget kobberkis og magnetkis; dets mægtig- hed varierer fra l.8—5.5 meter». Om værkets historie i det attende aarhundrede beretter H. ArentZ: «Grimmelimzs Kobberværk, saa kaldet efter Gaarden Grimm11— lien, paa hvis Grund den begyndte Grube befinder sig, beliggende i det søndre Søndfjord i Askevolds Præstegjelds Hovedsogn, Ber- gens Bispestol beneficeret, er optaget af en Borger og Kjøbmand i Bergen ved Navn Vilhelm Teting, med Interessentskab, som i Aaret 1795 fik Mutingsfrihed derpaa Men, som paa Gaarden Grimmelien selv og i Nærheden deraf intet Vand og Vandfald eller beqvemt Sted til Hytte gaves, tilkjøbte Interessentskabet sig en Part i Gaarden Halbrend, beliggende i det nordre Søndfjord i Førde Præstegjelds Hovedsogn, hvor denne blev opbygget lys Miil omtrent fra Grimmelien, hvorhen den brudte Malm eller Erts maa føres indefter Førdefjorden paa Jægter med temmelig Besværlighed, ikke saameget ihenseende til Vejens Længde og Far1ighed, da dette er alt ganske taaleligt; men formedelst den vanskelige Indskibning ved Grimmeliens Land, som er en blot aaben Strand for den store Stafjord uden mindste Indvig eller Skjul for den paagaaende Havsøe, Saa at ofte ganske Uger
