552 NORDRE BERGENHI.YS Au-r. stilledes, førte én finger (det vil sige 2 cm.) mægtig laZu1—erte (broget kobbererts). 624 lagter vest, noget til syd for Gabe Gottes grnbe. laa et skjærp, kaldet St. ()les SchurjZ Videre nævnes Gammel-Mands SchmÍf i sydøstre side af Gabe Gottes. Anders Galts Schurf ligger 2OO lagter sydøst for Gammel- mand og endelig Brekke gruber 65O lagter øst for Gabe Gottes. Guldstufferne, som vakte slig opsigt, er fundne i Gabe Gottes grube og en og anden stuf i Kongens grube. Overbergsgruberne var de æ1dste. De ligger ovenfor Seims- dalen, som nævnt, i det saakaldte Grøndalsfjeld, og deraf optoges først Gabe Gottes grube, i hvilken egentlig guldertsen 1704 eller 1705 fandtes. Denne, saavelsom den 3O til 4O lagter fraliggende Kongens grube, er ud til dagen udarbeidet i en betydelig vidde og udstrækning, og de er afsænkede 20 lagter i dybden. Disse to gruber har en ubekvem beliggenhed paa en høide af l255 m. eller mere over havfladen, hvorved ogsaa deres drift blev meget besværlig og bekoste1ig. I ovennævnte befaring af l743 berettes at man havde vanskeligt for at skaffe tømmer til grubernes for- bygning. Man forbyggede da med is, idet man lod vandet gaa op i gruben og fryse om vinteren, hvorpaa man huggede hul paa den flere fod tykke is, samt udpumpede vandet, hvorefter disse isgulv har tjent som kaster eller stilladser, der kunde bære en betydelig mængde sten og tillige understøttede grubens sider, hvor paa grund af de store vidder ingen forbygning har kunnet finde sted. Overbergets gruber nedlagdes l723. I Underberget var Prins Friederichs grube optaget 1723 og var forskjellig fra de øvrige gruber, og her har, som det synes, en vidtløftig drift fundet sted. Blaabergsgruberne har formodentlig sit navn af det beslag af kobbergrønt, jordagtig kobberlaZur og kobbervitriol, hvormed berget i nærheden af gruberne var farvet. Bøyc-sen siger i sin beskrivelse af Lærdals præstegjeld: « Man ser endnu op igjennem Fa1—dalen spor af de herlige veie, som har været anlagt i bjergene til en del af verkets gruber, og hvor malmen blev kjørt. En del af denne vei bruges endnu til de op igjennem Fardalen liggende gaarde og er de der boende bønders kirkevei. Men samme er nu, som alle kirke- veie her, der ikke tillige er post— og kongeveie, i saa yder-lig slet tilstand, at det for alle andre end leirdøler synes livsfare at reise den. Ogsaa er det ikke længe siden, at en mand ved at reise denne vei slog sig ihjel.» Han siger videre, at «Aardal var fordum, medens kobberverket var i drift, rigere
