Blä2RGV.ä1—2RKSDRIF’l’ OG S—I—ENBnY1)N1NG. 549 Den berygtede alchymist italieneren grev Moldi var den gang i Danmark, og det er antaget, at han har bortsløset ertsen ved sit guldmageri. Værksdriften betroedes en Fre(l. Radolf DanZiger, der havde været kongelig lakei, men den gik saa uheldig, at foruden vær- dien af det udbragte kobber tilsattes fra l709 til 1711 174l7 rd. 52 sk., hvorfor i juni maaned sidstmeldte aar oberstløitnam‘ Joh-armes SChiort fik bestyrelsen over værket, hvis drift fremdeles var forbundet med tab, da der fra 1708 indtil 11te november 1713 derpaa var anvendt 28 00O rd., hvorimod kun 27O skpd. kobber var udbragt. Nogen tid derefter blev værkets forfatning under- søgt af overberghauptmand Gabel, og i 1718 tilbød man forgjæves de forrige interessenter værket igjen mod den derfor betalte kjøbesum, ligesom man ogsaa forgjæves søgte at faa det drevet ved participanter, hvortil indbødes ved kongeligt patent af 21de august 1719. Imidlertid blev l719 et nyt skjærp opdaget, hvoraf man gjorde sig store forhaabninger, og det blev da atter bestemt, at værket skulde drives for statskassens regning. Dog gik den fundne anvisning ud igjen, hvilket foranledigede Schiorts død i det paafølgende aar, og assessor Jens Worm fik bestyrelsen af værket, der nogen tid efter erholdt en cirkumferance udvist; om fred- ning af skogens udkom en forordning den l1te juli 1725, og værket erhvervede sig endel eiendomsskog. Driften vedblev fremdeles at være uheldig, og regjeringen søgte gjentagne gange forgjæves at blive af med værket. En forpagtning, som man i l724 sluttede med en englænder, kom ikke istand; men da underbalancen stedse blev større og større, og det befandtes, at der fra 1709 til 1729 var til værket af statskassen forskudt 68 475 rd. 26 sk., foruden kjøbesummen 37 OO0 rd., og værdien af det udbragte kobber, 40 531 rd. 93 sk., ligeledes var anvendt til værksdriften, blev værket i sidstmeldte aar udbudt til Salg eller forpagtning og aaret derefter (l73O) ved forpagtning paa 21 aar overdraget en engelsk kjøbmand FranCis Grant m. fl. imod en afgift af 5000 rd. i kroner. Dog varede denne forpagtning kun kort; thi efter halvandet aars forløb gjorde en af interessenterne i London fallit og ruine- rede derved de øvrige; og skjønt deres efterladte fuldmægtig .Iames Helle:(9ell erholdt af statskassen temmelig betydelige forskud til driften, kunde dog denne ikke svare regning, saa at værket blev omtrent 1733 eller 1734 forladt. Siden blev det forskjellige gange, f. eks. 1735 og 1743, befaret af bergkyndige, og endelig kom efter indflydelse af bergjunker H. C. Linstou) i 1755 et participantskab istand for paany at drive værket, som ved kgl. resol. af l1te febrnar s. a. tilstedes adskillige begunstigelser.
