548 NOR1)RE BEHGENHUS AMT. Ben-gværksdrift og stenbrydning. For tiden er der intet bergværk igang i Nordre Bergenhus amt, og det er kun faa bergværker, som overhovedet har været i drift. Amtet er i det hele fattigt paa ertser. De bergværker, som har været i gang i Nordre Bergenhus amt, er: Aarda1s kobberværk i Aardal, Grimeliens kobberværk, og derhos har der været drevet en jernforekomst ved pladsen Sørdal under gaarden Hellevik i Ytre Holmeda1. Aardals eller Semdals (Seims(lals) kobberværk. De metal- a.nvisninger, hvorpaa dette Værks gruber blev anlagte, angives at være fundne af nogle bønder i Aarda1 i 168O. og anvisningerne gav i begyndelsen meget rig laZur-ertS, hvad der her vistnok vil sige broget kobbererts. Den første muthing skede 1702. De først drevne gruber var i Grøndalsfjeldet ovenfor Seimsdalen; derfor fik værket navn af Semdals værk, men senere har det almindeligvis været kaldt Aardals værk; saavel smeltehytten som værksarbeidernes boliger laa paa Farnes ved den øverste ende af Aardalsvatn. ’ I de første aar blev værket drevet for privat regning af apotheker Henrik Blath i Bergen, der dannede et interessentskab. Aar-dals kobberværk blev navnkundigt i begyndelsen af det attende aarhundrede paa grund af nogle her fundne rige guld-, sølv— og kobberstuffer, og guldfu11det gav anledning til anlægget af et bergværk, der dreves for offentlig regning. I 1705 fandt man i Gottes gabe grube gedigent guld sammen med kobberertsen, og da dette f-und var indberettet, blev driften af værket for privat regning forbudt, idet de ædle metaller paa- stodes at tilhøre kongen. 85 stuffer med guld blev da indleveret, og driften skulde for fremtiden gaa for offentlig regning. Frederik IV, som lovede sig meget af gruberne, kjøbte værket med to gruber og to skjærp paa Overberget af et interessentskab. Dette bestod af generalløitnant Casp. Herm. v. Hausmann, generel- major Fred. Chr. de Cicignon, justitsraad MerkerS arvinger, etats- raad og amtmand Casp. Gottl. Moltke paa Møen, oberstløitnant Godske Hans v. Briiggemann, justitsraad Krøger og kancelliraad Brostrup Albertin. Værket blev af kongen betalt med 37 O00 rd., uagtet værket med bygninger, ertser, kul og materialier ikke skal have været mere værd end 78O0 rd. Ved aftrædelsen fandtes 888 tønder laZur-erts (broget kobbererts), hvoraf 32O tønder førtes til Kjøbenhavn og der smeltedes i en kongelig smeltehytte paa Ama1ienborg, uden at man ved, om og hvor meget guld ved denne smeltning udkom.
