55O N()RDRE BEnGENHuS AMT. Brekke, Prins Friederichs og Blaabergs gruber blev nu igjen sat i drift og flere arbeidere antagne. Driften synes imidlertid kun at have været svag, og efterat derpaa var anvendt et beløb af 13000 rd., men kun vundet 8 skpd. garkobber, standsede igjen værket. Dermed ophørte ogsaa al bergværksdrift i denne egn og de til Aardals Værk hørende eiendomme blev efter kgl. resol. af 22de september 1767 solgt for 8000 rd. til en kaptein G. F. -von Krogh uden nogen forpligtelse med hensyn til værkets drift, saaledes som skal være skeet, da de overlodes til det 1755 op- rettede participantskab, hvorfor han benyttede eiendommen til skogdrift og sagbrugsdrift. I aaret 181O blev de nedlagte gruber undersøgte af grov l’argas Bedemar, der var den første, som ved sit fordelagtige omdømme igjen bestyrkede den tanke hos nogle af egnene embeds- mænd, at det muligens kunde lønne sig at drive værket; og (lirektør Daldoxph fra Røros, som efter grevens anmodning foretog en reise til værket, gav ogsaa en temmelig fordelagtig dom om gruberne. Derefter blev, ifølge forslag fra Nordre Bergenhus amt, bergmester H. E. Strøm beordret at foretage en fuldstændig undersøgelse af vær-ket og derom at indgive beretning. Denne undersøgelse foregik i sommeren l82l, og da resul- tatet af den derom indgivne beretning var, at en indskrænket bergværksdrift muligens her kunde lønne sig, samt at Blaabergs- gruberne vilde være de, man først maatte gjøre forsøg med at sætte i drift, blev ved kgl. resol. af 23de mai l822 bestemt, at der for statskassens regning ikke skulde gjøres noget forsøg paa det nedlagte Aardals kobberværks gjenoptagelse, men at det over- drages amtmanden over Nordre Bergenhus amt at indbyde parti- (1ipanter at sammentræde for paa deres regning at foretage forsøg med enkelte grubers optagelse. Som følge deraf blev under llte juni s. a. de fornødne indby- delser udfærdigede, dog uden at noget tilstrækkeligt antal parti- cipanter derpaa meldte sig. Der er en gammel befaring af Aardals kobberværk, dateret 1lte Oktober l743 (manuskript i rigsarkivet, undertegnet Sehollerǫ .4. Rogerts, Andreas Schmidt og Heinrich Junghans), i hvilken be- retning gruberne deles i BlaabergsgTuberne, UnderbergetS gruber og 0verbergets gruber. Blaabergets gruber, der regnes til Underbergets revier, ligger paa et høit, steilt fjeld mellem Fardalen paa østsiden og Nondalen paa vestsiden, og det heder, at ved den sydøstre fod af dette fjeld ved smeltehytten falder Far-dalselven ud. Om Blaabergsgruberne heder det, at de fleste af dem er horisontalt inddrevne, og de synes efter befaringen at være fat- tige. Gruberne benævnes i befaringen saaledes: GamlegrubæIǫ O
