Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/51

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

38 NORDRE BERGENHUS AM’I’. af Sognefjorde11, der, som Keilhau udtrykker sig, ikke standser, førend den med sine bølger næsten beskyller foden af Skagastøls- finderne; men betragter man det hele Vestland under ét, saa er der her, som de høieste toppes fordeling viser, ogsaa et regelmæssigt affald mod vest som mod øst, kun at affaldet mod vest er steilere, Ve til 1Ó, medens skraaningen fra GaldhOpiggens top til havet mod sydøst kun vil udgjøre I—får grad og mindre. Derhos er affal(let mod vest ganske anderledes sønde1—skaaret af dybe fjerde og fjorddale end skraaningen østover. Det er sandt, at fjordsiderne paa mange steder er overmaade steile, ofte for øiet næsten lodrette, selv hvor skraaningen i virkeligheden kun er 5O0. Hvis man trækker en linje fra Skagastølstinden (24O0 meter høi) til fjorden inderst i Lyster, saa er afstanden 15 km., eller den vinkel, som en linje fra tinden til fjorden danner med horiZonten, er ikke mere end lidt over 9C. Den Keilhauske opfatning af Norges fjeldbygning er nærmere udviklet af P. A. 2lIrmCh i G(Pa norvegiCa; dog er der i Munchs fremstilling en væsentlig modifikation at gjøre specielt for dette amt. llIunCh giver følgende generalprofil for Norge og Sverige: «Man trække grun1llinjen, der forestiller havets niveau, afsætte her den hele bredde af den skandinaviske halvø fra Bergen til Stockholm, en Strækning paa ca. 1OO tyske mil; man lade den vestlige kyst hæve sig med en Vinkel paa omkring 45Ó til et punkt 350O eller endog 4000 fod over grundlinjen; man drage i denne høide en med grundlinjen parallel linje, hvis længde omtrent beløber sig til en tredjedel af hin længde, og forbinde dens østlige endepunkt med grundlinjens østlige endepunkt. Da vil den øvre linje med sin 45Ó steile stigning i vest og sin grad- vise aftagen i høide mod øst saa omtrentlig betegne generalprofiIet for den skandinaviske halvø.» Det er her straks klart, at den skraaning paa 450, som Munch angiver for vestkysten, er for stor; selv om vi vælger den høieste top Gal(lhøpiggen og trækker en linje fra kysten til denne, saa vil skraaningen ikke blive 10, og overhovedet vil planet gjennem alle de høieste toppe paa Vestlandet fra kysten i det store kun have en skraaning variabel fra ïZ2 til 1Ó. Hvis skraaningen paa Vestlandet hævede sig med en Vinkel paa 45C’ til en høide paa 35O0 til 4000 fod, saa ser man let, at følgen heraf vilde være, at man i en afstand fra kysten paa 3500 til 4000 fod skulde have fjelde paa 35OO til 4000 fod, hvad der som bekjendt ikke er tilfælde ved vor vestkyst. Saxe følger i det hele Keilhaus og Munchs opfatning af landets fjeldbygning, men bemærker om Vestlandet, at det frem- byder et vildt orografisk kaos, hvad enten man ser det fra havet eller i fugleperspektiv. Unegtelig giver hele vort Vestland med P