NATURLIG BESKAFFENHED. 39 sine tusinder af toppe og sine talrige dale og fjorde et indtryk, der kan betegnes som et vildt orografisk kaos, men at der midt ial denne tilsyneladende forvirring lader sig eftervise en vis regelmæssighed i fjeldenes vækst mod øst, er tidligere paavist. Det eiendommelige ved Keilhaus opfatning af Norges fjeld- bygning bestaar i hans utvilsomt rigtige opfatning af dalenes forhold til fjeldet: «Dalene er,» siger han, «ikke grundflader, der ved fjeldene afbrydes; bjerget er det egentlige plan, der ved dalene gjennemskjæres. Disse sidste er kløfter eller indhulinger, forholdsvis saa smale og trange, at de i afbildning viser sig som aarer og render. Efter landets bygning er dalen det afsondrende, fraskillende og begrændsende, fjeldet det fortløbende, sammenhæn- gende og udstrakte.» IOerulj søger at bevare Kjølen, Dovre og LangJfjel(lene som orografiske begreber. Hvad specielt Langfjeldene angaar, saa faar disse ved de af ham angivne grændser en særdeles stor udbredelse. Ved Langfjeldene forstaar Kjerulf «en ovenpaa grundfjeldet lig- gende og til anseelig høide løftet etagebygning af lerskifer og høifjeldskvarts, gjennembrudt af svære eruptive masser, saasom granit, gabbro, grønsten, kneisende i grupper-. Langfjeldene be- gynder da med cIOtlt7ljj(’l(Z8Tl68 tinder og høiest liggende fjeld- marker, fortsætter i Fil(:[jeld og HemsedalsflPldenes grupper samt i Hallingskar1—e, længere syd i de egentlige Langfjelde over Har- 1langervidden. Norges høieste tinder samles paa dette strøg, men Langfjeldenes masse er meget bredere, den afgrændses langs .Iostedalsbræen, strækker sig over Sogndal, Vik og Voss. Langfjel- (lenes videre fortsættelse mod syd har Telle.f Dahll paavist. De stryger til Byklejj(“ld hvor endepunktet er ad den kant. Derfra styrter de mod vest ned i lavlandet Vikedal, Jelse og Ifielmeland». Der er intet til hinder for at give hele denne store Strækning (—fra Jotunfjeldene til Byklefjeld og fra Voss og østover, saalangt skiferen og høifjeldskvartsen gaar) navn af Langfjeldene; men denne store masse af fjelde, bestaaende af meget forskjellige bergarter, vil neppe fremtræde orografisk som et hele. Paa alle sider af det saaledes afgrændsede territorium vil der ligge fjeld ved siden af fjeld; den her omhandlede strækning omfatter en del af maximumshøiderne samt en del af skraaningerne mod vest og mod øst, og de saaledes afgrændsede Langfjelde er ikke ved noget paafaldende sprang i høidedifference adskilt fra de talrige toppe, der ligger vestenfor og udenfor grændserne. Lang- fjeldene med de her angivne grændser vilde neppe kunne hævde sin plads som orografiske grændser for en fjeldkjæde. Nordre Bergenhus amt er et af talrige fjorde og fjorddale gjennemskaaret fjeldland med talrige toppe; det hele amt aftager som omtalt i det hele og store i høide mod vest, men langs
