Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/503

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

490 NORDRE BERGENHUS AMT. det ene snart fældedes. De to andre, en elgokse og en elgko, søgte sig et fristed paa skoggodset Frønningen i den tilstødende Aurlands statsalmenning. De fredes strengt og familien antoges for nogle aar siden at være vokset til 5 dyr. Fra Borgund heder det nu, at elgen ikke hører hjemme der. men enkelte forvildede dyr sees nu og da. Vil(l“r(men (b-angi.fer tarandus) er i sterkt aftagende. Den findes kun i de herreder, som støder op mod høideryggen, der danner gTændsen mod det østenfjeldske. Rensdyrmængden var tidligere betydelig og jagtudbyttet stor-t. I Lærdal, Lyster, Jostedal og Aurland gav jagten før en smule fortjeneste, uden egentlig at kunne kaldes nær-ingsvei. Om sommeren og høsten fældtes mange rensdyr. I de sidste aar er rensdyrmængden betydelig aftaget, og overalt tilskrives dette hovedsagelig for sterk jagt. Efter den i senere tid stedfundne store udbredelse af langtrækkende militær- rifler af liden kaliber er der skudt for mange rensdyr. Den væsentlige udbredelse i amtet er i de indre egne af Sogn. I løbet af aarene 1889 til 1898 er der fældet følgende antal vildren inden amtet: Sogn. Sønd— og Nor-dtjord. 1889 . . 39 6 l89O . . 56 6 l891 . .“ 38 O 1892 . . 4l O 1893 . . 86 O l894 . . 9Ol O l895 . . 97 2 l896 . . 5l l 1897 . . 36 4 l898 ........ 6O O Krogh beretter i det attende aarhundrede fra Nordfjord: « Efter Bøndernes almindelige Sagn skal paa disse Fjelde især findes en stor Flok, bestaaende af nogle Tusender, der stedse, samlede i een Klynge, omvanke paa disse vidtløftige Fjeldstræk- 11inger, og er almindelig bekjendt under Navn af Stor-flokken.» Om jagt paa sæt i Nordfjord oplyser Krogh fra slutningen af det 18de aarhundrede: «Sælhund, almindelig Sæl, kaldes her almindelig Kobbe, og findes i Mængde paa Skær og Holme ved Havet, men komme kun sjeldent og aldrig i nogen Mængde ind iFjordene: de fanges undertiden af en Hendelse i Fiskegarn, ellers skydes aarlig en Deel, da Spekket giver skjøn Tran, og Kjødet, der smager kun