Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/504

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

1)YRE1.1v 0G .IAG’I’. 491 slet, spises dog almindelig af Bønderne. I Naboe-Provstiet Sønd- fjord bruges et særdeles Slags Garn til at fange dem i.» Endnu skydes en del kobber og en hel del niser ved kysten, f. eks. i Daviken. Hvalrossen Synes at have forekommet i amtet i det 18de aarhundrede efter Kroghs beskrivelse af Nordfjord. «Rosmar (triche(—hus rosmarus), almindelig Rosmar, er og Bøn- deme bekjendt under sit ellers almindelige Navn, Val-Ross; og siges, at de undertiden, skjønt sjeldent sees ved de yderste imod Vesterhavet liggende Skær og Holme.» Bæveren forekommer ikke i Nordre Bergenhus amt, men der er et par navne, som antyder, at bæveren isin tid har været der. Saaledes i Ytre Sogn: Bjordal, gaard i Kirkebø sogn, paa- sydsiden af Sognefjorden, ved en elvs udløb i Fuglsetfjorden. Bjordal, gaard i Guddal sogn i Ytre Holmedal, ved en elv. I Nordfjord: Bjørlo, gaard i Ei(l sogn, ved en tverelv til Eidselven (Nordfjord). Har-en er almindelig udbredt i amtet, men den synes ikke at være talrig. Det store antal ræv sætter vistnok en skranke for d01s udbredelse. Af fuglevildtet er rypen det vigtigste, dernæst aarfuglen, ogsaa tiur forekommer inden amtet, men hjerpen ikke. — Rypen fanges dels i snare og dels for hund. Udbyttet af jagten paa ryper er ikke særdeles betydeligt, i endel herreder ca. 5O0 stykker om aaret. Aar.fugl er temmelig udbredt og gjenstand for jagt i endel herreder, men heller ikke jagten paa denne er af særlig betydning. Ti-uren forekommer i furuskogen i Kaupanger og Frønningen. Om aarfug1en i Nordfjord beretter Krogh i forrige aar- hundrede: «Denne velsmagende F ugl findes her i temmelig Mængde, og skydes aarlig en god Deel deraf, og sendes til Bergen, hvor Hanen gjerne betales med 16 til 24 Sk., og Hønen med 1O til l6 Sk.» Om fuglevildtet i Søndfjord skriver Hans .4ren-tZ.— «Men med Fuglevildtet er vi maaske i vore Marker og Skove noget bedre forsyne(le, dog ikke ihenseende til alle Sorter; thi Gjæ1—pen vide vi intet af at sige; og Teeren eller Tiuren, som ellers burde have første Sted deriblandt, staaer jeg i Tvivl om at anføre som en Søndfjords Fugl, da denne saameget sjelden træffes; nogle faa Stykker, som jeg har seet deraf, og vare skudte i Guddalen forekom mig saa smaae, at jeg neppe vilde ansee dem for virkelige Tiurhaner, ligesom jeg og siden har ladet mig for- tælle af Beboerne sammesteds, at de kalde den Tiurens Horunge med 0rren, og holde den for at være en udartet Afkom af begge