1)YHE1.1v OG .1AGT. 489 sydside indtil Vindedalen, men ikke paa nordsiden af fjorden i Sogn. I Gulen er den sparsom. I alle Søndfjord herreder fore- kommer den, om end i enkelte sparsomt. Ligesaa er der vistnok hjo1—t i alle herreder i Nordfjord. Lotegaardenes skoge og udmark er Nordfjords bedste hjorte- distrikt Af hjort skal der være en hel del i Gloppen, hvor der klages over, at den ødelægger skogen. Den skal være seet i flokke paa indtil 5O stykker. Den er almindeligst i Hyen og Vereid Sogn. Ogsaa i Ind- viken er der nu en liden bestand af hjort. Opgave over “fæl(lede hjerte i Nordre Bergenhus amt: ’ Sogn. Sønd— og NOP(Ifi01’(ï. 1892 . . l6 4O 1893 . . 7 36 1894 . . 2 21 l895 . . 5 2O 1896 . . 4 27 1897 . . 5 20 l898 . . 4 l7 Elgen (C(’Y’vvltcS’ al(—es) er eller maaske rettere var helt udryddet i amtet. Endnu i midten af forrige aarhundrede var der elg i Sogn, men i ringe antal. Pontoppidan beretter det i sin «Norges natur- lige Historie». Siden udryddedes den fuldstændig i det vesten- fjeldske, og den holdt ogsaa paa at forsvinde i det øvrige Norge i den grad, at man antager, at den i begyndelsen af dette aar- hundrede kun forekom i Østerdalen og Namdalen. Elgloven-af 1818 og de senere jagtlove af 1845 og 1863 tog den under be- skyttelse, og endnu mere har vel ulvens forsvinden bidraget til, at elgbestanden er kommet op. Naar Skaren paa Vaarsiden blev saa sterk, at den bar ulven, medens den tunge elg, der kan veie sine 480 kg. og maale 2 meter i høide til manken, traadte igjennem, maatte den sidste hyppig ligge under efter langvarig forfølgelse. Efterat elgens mængde i den sidste tid har tiltaget betydelig paa Østlandet, har den ogsaa gjort gjentagne forsøg paa at ud- brede sig til det vestenfjeldske. Den har hidtil valgt 2 veie til sin indvandring, nemlig fra Telemarken over Røldal samt til Sogn antagelig fra Hallingdal. I 1878 eller maaske i 1879 viste elgen sig for første gang i dette aarhundrede i Sogn. 3 dyr kom over fjeldet antagelig fra Hallingdal til Aurland i Sogn, hvor
