464 Nom)1u-: B1—:BGENHUS AMT. og 4Ó 53‘ ø. l. Et par smaa granfelter, «Grandotten» og «Granteigen1, findes i samme sogn paa gaardene Røneids og Valhagens grund. I Lysters statsalmenning, i Solvorn anneks til Hafslo, findes det næste felt høit tilfjelds, netop i randen af furuskogens øvre grændse. Der forekommer nogle hundrede graner i blanding med birk, rogn og Silje paa en flade af omtrent 4 hektarer. I Sogn- dal præstegjelds anneks, Kaupanger, findes kun 3 graner, allei sæterregionen; i Aardal præstegjeld derimod flere, nemlig 30—40 i Indre 0fredals skog og et halvt Snes i Uttladalen og dens bi- dale Kolde— og Fleskedalen langt inde mellem fjeldene, indtil en høide af antagelig omkring 850 m. over havet.» «I Lærdal præstegjelds hovedsogn findes kun en eneste vildt- voksende gran paa gaarden Seltun, men flere i annekset Bor- gund, nemlig paa gaarden Kirkevold 13, paa Neset 3 og paa Maristuen 3. Den øverst voksende af disse staar omtrent 3027 fod (950 m.) over havet og er Bergens stifts østligste gran (50 43‘ 30“ ø. l.); men ganske tæt østenfor stiftsgrændsen, ikke langt ovenfor øvre Smeddalsvatns østende, findes atter en liden gran i Grønnelien omtrent 306O fod (960 m.) over havet, og næsten ved selve vandskjellet mellem Lærdals— og Beinaelven, paa en høide af 3l80 fod (998 m.) over havet, vokser 5 graner i en klynge; lidt nærmere Nystuhusene og i omtrentlig høide med disse, 3161 fod (992 m.) over havet, staar atter en liden, men frisk gran. Man ser, at der endnu paa fjeldovergangens øverste trin vokser gran, mens furuen forlængst er forsvunden. Fra Nystuen paa Filefjeld til nærmeste større granskog i Valdres (Øieskogen), hvoraf Staten for sin del eier over 100 hektarer, er der kun 15—16 kilometers veilængde, med enkelt eller klyngevis staaende gi-aner, hist og her omtrent den hele vei nedover fra de bekjendte bakker «Brækkene» ikke langt fra Nystuen. I intet andet over Lang- fjeldene førende skar findes spor efter en tidligere granvækst paa eller ved selve pashøiden, men først 150—3O0 meter under denne. Nystudalen er ogsaa det ulige laveste og sandsynligvis tillige det eneste skar i Langfjeldene, hvorigjennem granen er indvandret til Bergens stift fra Østlandet.» «De to sidste præstegjeld i Sogn, hvor granen forekommer viIdtvoksende, er Aurland og Leikanger. I førstnævnte findes kun en eneste gjenstaaende, nemlig i Aurlands statsalmenning, men i Leikangers anneks Fresvik mange flere. Det hærværende gran- felt rivaliserer med Lysteralmenningens om at være det størstei Sogn og er tillige mærkeligt som det vestligste (40 36‘ ø. l.) i denne fjordtrakt.» «Uagtet granen, selv paa sine høiest beliggende voksesteder i Sogn, synes at bære spiredygtigt frø, foregaar dens formering her ikke sjelden ved aflæggere.»
