SKOG OG MYBEH. 463 op til 1255 m. over havet, og rognen naar omtrent samme høide I .LBgd6Yl(’ i Jorddalen naar de op til ca. 1130 m. over havet og i Fagersletm))a i Vadeim 910 m. Den egentlige birkegrændse ligger i Fleskedalen i Aardal paa 10l5 m. over havet og i Fardalen i Aardal paa 967 m., paa Ring.gjjeldene i Fortun paa 1089 m. I Aurland ligger birkegrændsen i Gammedalen paa ca. l14O m. og paa Ljaasæte paa Ravnanaase omtrent 1 13O m. I Jostedalen ligger grændsen paa Merkisgjelet ovenfor Faa- berg i 1157 meters høide og i Vetlestøldalen i 874 meters høide. I Fjærland er grændsen for birken i Steindalen ovenfor Hor- pedalen 873 m. og i Vetlej)o)—den i Fjærland 74O m. I Vik er birkegrændsen ved Storaskaret omtrent 925 m. over havet og ved Rambe)—en i Vik 760 m. Ved Fonden-tal ved 0rtnevik er høiden over havet 586 m., paa Fagerslem“ipa ved Vaheim 759 m., paa La-viksaata ved Værholmen 513 m. og paa E9pel(mdsjjell i Hyllestad 385 m. Grændsen for graaor i Engedalen i Gaupne er 814 m., og gi-ændsen for aspen er i Skogadalen i Aardal 1114 m. Grændsen for de større vidjer ligger imellem 144O m. og l120 m. og undertiden lidt lavere. Eneren gaar i Aardal op til 145O m. De øverste fanerogame planter naar, som ovenfor berørt, paa Dyrhangstinden op over 2000 m., saaledes issoløien og fjeld- bunken. Endnu nær toppe11 er der en temmelig rig lav-vegetation. Granen har en yderst mærkværdig udbredelse i Norge, idet der er store strækninger af Vestlandet, til hvilken den endnu ikke har fundet veien. Om dens udbredelse i amtet har forst- mester Gløer-sen oplyst følgende: «Fra Hæstad og Buvik i Romsdals amt (62Ó 44‘ n. b., 5*’ 20‘ e. l.) indtræder der sydover et mellemrum paa omtrent 1IZi breddegrad eller l50 kilometer i ret linje, hvor ingen vildtvok- sende gran findes. Søndmeres samt Sønd— og Nordfjords fogde- rier er grantomme, ligesaa de vestligste to tredjedele af Sogns fogderis hele længde. Men ved Sognefjordens indre forgreninger optræder granen atter. Det er ganske usandsynligt, at de sognske granfelter nogensinde har staaet i forbindelse med de romsdalske. Det grantomme mellemrum er alt for stort, og paa nordvestsiden af Indre Sogn danner det europæiske fastlands største snefonn, den 90 km. lange Jostedalsbræ, en vældig skranke.» «Der forekommer gran i 7 af de 8 inderste præstegjeld i Sogn, nemlig med undtagelse af Jostedalen, men overalt spar- somt. De nordligste graner staar nær Jostedalens sydgrændse, i Gaupne anneks til Lyster, ved Lærdalselven paa 61Ó 28‘ n. b.
