Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/47

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
34 NOIlDRE B1—:nGP:NHCs mi-r.

Hvis man undersøger paa tabellen, hvorledes fjeldene for eksempel mellem 61Ó 3O‘ og 61Ó 40‘ vokser mod øSt, og sam- tidig opsøger vedkommende fjelds navn, saa faar vi for denne strimmel følgende høider fra vest mod øSt: Høide i norske fod Batalden . . . . . 152() C. Haukaabøra . . . 2382 C. Storlandsfjeld. . . 333O Gn. Smø1medalSegg(1n . . 863O Gn. Botnefjeld ...... . 501O Gn. Bjørga ....... . 5355 Gn. Punkt paa Jostedalsbræen . . 6193 Gn. Kviteko1 ...... . 5l1O Gr. Vangsen ...... . 5548 Gr. Fanaraaktind (nordøstre) . . 6505 Gb. Galdhøpiggen ..... . 816l Gb. G1ittertind. . . . 814O Gb. Nautgarstind ..... . . . .74OO Gb. Det vil sees, hvorledes fjeldenes høider i denne række i det hele vokser østover, indtil de naar maximum i Galdhøpiggen udenfor amtet. Fra denne regel er der kun en undtagelse, idet Kvitekol er 1avere, end man efter dens plads i rækken skulde formode Efterat maximum er naaet i Galdhøpiggen, aftager fjeldene mod øst. De 1andskaber, hvor disse høieste fjelde optræder med saa stor regelmæssighed, voksende mod øst til maximum, er sønder- skaaret af dybe fjorde og dale som faa andre lande i verden, og denne fordeling af toppene synes at tale for, at landet engang har udgjort et mod vest skraanende plateau, hvilket senere paa den Vidunder-ligste maade er blevet sønderskaaret ved de ero- derende kræfter. Hvis man opsøger de høieste maalte fjelde i hvert herred og saa regner herrederne op i den retning, hvori de følger hver- andre fra vest til øst, saa sees en lignende regelmæssighed i de høieste toppes stigning mod øst. Dombetind paa Sulen . . . . 565 meter Brasviksaata i Gulen . . . . 707 — Ligjeld i Hyllestad ............ 753 — GrønlWr;fjeld i Lavik og Brekke ........ 866 — Skarj)“eld i Kirkebø paa grændsen af Indre Holmedal 1340 — Rambæi-en i Vik ............. 1600 — ElIelsnipa i Balestrand . . . 1763 — T e*erbot)mut i Leikanger . . 1622 —