4Ö2 NORDRE BERGI—2NHUS AM’I’. manes), olavsskjeg (a“splenium septentrionale) og m“urburknen (aspIe- nium ruta m-uraria), den sidste dog sjelden. p Større bregnearter i urerne er sisselrot (polypodium vulgare) og ein-S—tapen (pteris aguilina). I)isse planter er repræsentanter for den boreale flora og har alminde1ig udbrede1se; de findes ogsaa og i størst mængde i urerne paa Østlandet. — I kystegnenes løvkrat er imidlertid ogsaa nogle repræsen- tanter for den atlantiske flora, og disse planter er karakteristiske for Vestlandet. Saaledes vokser her den stolte .frytle eller .frysle (luZula maxima), som paa flere steder erobrer pladsen og danner en egen form-ation, videre findes rams (allium ursinum) med de hvid- blomstrede skjerme, en art nikke (vi(“ia orobus), en knopurt (Cen- taurea nigra) og revlZjølla, andre steder kaldet røvaIZjølla, bjølle- blom, jingergull (digilalis p-urpurea). Den sidstnævnte hører til vort lands pragtfuldeste planter paa grund af sin størrelse, blom- sternes mængde og vakre farve. Den lange, ensidige k1ase inde- holder talrige, indtil over hundrede, store, purpurfarvede og ind- vendig mørkt plettede blomster. Andre i kystegnenes løvurer og krat voksende atla11tiske planter er: jO)’(YIlOf (bunium .fl(’.I’llOSlIm) hvis rod er spiselig, sanik(1l (8(l)líClIl(l (’lI)’()p(I3(l), begge skjerm- blomstrede planter; videre findes kusymra (primula aCaul“is) og en art marih(md (O“]’(’hi-G masCula). Som en mærkelighed kan nævnes, at den sjeldnere fjeldplante, rPinsrosa (dryas o(?topetala) et sted, nemlig paa øen Al(len, vokser i hasselkrat. Mere end anden plantevækst tiltrækker lyngmarkernes flora sig opmærksomheden i kystegnene, mest fordi den har en saa stor udbredelse. Lyngmarkerne har væsentlig to lyngarter, rys- lyng ((ralluna vulgar-r29) og poselyngen (eriCa letralir); under blom- stringen frisker de op det ellers saa triste, eiendommelig brune land. Paa de yderste øer og holmer vokser ogsaa en anden lyngart, eri(“a c“inerea, som har rødviolette blomster. Karakteristiske planter, som vokser mellem lyngen, er foruden meren, der er meget alminde1ig, ogsaa: bergtelg (polyst*i(“h-—une oreoZ1— teris), pors (myri(Wa gale), den krybende O—idjeart 6§ali.r repens), J(jøI2Hk(Im‘b (bZ(’(’h7l’ltl)IZ spiCant), Pinstapen (pter12(: aguilina), vallsaks (Il(lT’”l(’(YlZu-ill ossífragu“mï), bustesen eller børstesiv (j1m(us sguarrosus), et par arter storr ((—are:Z: binervis og pulicam29), den fine pirkumart (hyperiCum pulCh-r1:1m), en art maure eller modra (galium saxatiIe) og gullbørste (hypoChæris radiCata), foruden nogle trivielle græsarter, som jimagras (naɔ-dus stricta), og gulaks (anthoxanthum odoratum). Blandt lyngen træffes ogsaa de fløielsblødt haarede og myge græs, Io(b1egras (hol(—aas lanatus) og linm“øyr (holm1s mollis). Endel af de under løvkrattene nævnte planter vokser ogsaa sammen med lyngen som .frysle (lu.Zula —maa-ima), jordnot (bunium jlPxuosum), digital‘is o. a. De fleste af disse lyngmark-planter
