v.1—:1(ST1.1vHT. 451 træer og buskvækster, som paa frastand giver vegetationen præg, optræder kun —i ringe antal og spredt. Kun paa faa steder, helst hvor berga1—ten smulrer lettere, optræder til afveksling noget skog. En saadan skogbevokset skiferø i leden ved dette ellers temmelig nøgne kystland er Svanøen i Kinn. Om denne ø siger den sven- ske botaniker Myrin: «Saa sjelden det er her ude ved havet at støde paa skog, saa sjelden er det at støde paa en ikke skog- bevokset plet paa Svanøen.» Gjør end landet et nøgent indtryk, naar ma-n seiler forbi, og er end skogen sparsom, saa er dog vegetationen ved nærmere undersøgelse rigere, end det paa afstand ser ud. Først skal her berettes om udbredelsen af træer og buske i kystegnene. Vistnok mangler skog i egentlig forstand som regel langs amtets kyst. Dog er der paa omtrent alle større øer i skjær- gaarden smaaskog og krat af løvtræer og buske. Temmelig almin- delig udbredt er birk. Under urerne ovenfor gaardene vokser ha-9sel, og der optræder ogsaa— as“all, rogn, hagtom og krossued, rosearter samt enkelte steder ek og or. Alm er sjelden i kyst- egnene, men gaar dog ud til nogle af øerne i Søndfjord. Vill- apall findes paa flere steder f. eks. Vaagsø, Bremangerla11d, i Evenvik og paa Sulen. Far-øren i skogteiger er sjelden, dog er det fornemmelig dette træ, som danner skogen paa Svanø. Ogsaa flere andre steder-, f. eks. paa Marøen og paa Vaagsø er der furu. Barlind (t(1xus baC(?ata) findes enkelte steder, f. eks. i Kraake- vaag paa Sulen, samt paa nogle steder i Ytre Søndfjord. I ly af løvkrattene optræder gjerne flere plantearter. Her skal nævnes: humleblomst (yeam urb(mum) og pirkum (hyperiCum guadrangulum). En anden art pirk-Hm (hyper“i(:um ]IlO]lttl)lllDú er iagttaget paa Svanø. Endvidere findes flere til de ei-teblomstredes familie henhørende arter, som vikker (vi(“ia sepium og s“ilvatium), og flere arter erteknap (sl. orobus). Andre her voksende plan- ter er: den ildelugtende teey“loke (geranium robertianum), trollb(er (aCtæa spiCata), knubbrot (s(“rophularia nodosa), skogsvinerot (staChys silvatica), kranSbørste (Clinopodium vulgare), den vakre, hvidblom- strede og vellugtende myske (asperula odorata), harekaal (lamp.S—an-a 1;ommunis), skogsalat (laCtuCa murali.y og gjeitsky)pa eller liljekonval (convallar-la majalis), der dog ikke er almindelig. Nykelba-ud (primula offlCinalis), som er sjelden paa Vestlandet, vokser paa Stadlandet. Græsarter, som vokser i løvkrattene, er: (lZmhavren (avena pabe- sCen.Sj, hundegræs (daClylis gZODl6’r(lt(l), hundehvede (tritiCum Caninum), kur-eken (lfftiCum repens), og braehypodium s“ilvatiCum,— en høi, statelig art .s-vingel (jþstuca silvatWiCa) er funden paa Marøen, hvor planten har sin nordgrændse. Af bregner, som paa flere steder vokser i løv- kraturerne, er der endel sma-a,— Som svartburkne (asplenium tPiCho-
