BEBYGNING. 439 p01—taler i Sogn: i Borgund kirkes vestportal (endnu ikke helt udvik- Iet), i Hoprekstad,Tønjum, Stedje, Aardal og Gaupne kirkers portaler. Den sognske type adskiller sig fra den telemarkske ved sine sIy1:1gers finhed og elegance: rankerne er ikke saa jevnbrede og grove som i telemarkstypen. Karakteristisk for ornamenterne i s0gnetypen er et dyrehoved i profil, af hvis aabne mund udgaar hov-edrankeslyngen opad den dekorerede planke. Dette mærke (hovedet) forekommer altid paa den sognske types porta-ler, lige- som det aldrig forekommer horiZonta-lt og udgaaende fra halv- søilen itelemarkstypen. De ældste kjendte former af den tre- skibede stavkirke optræder i Bergens stift. I sognetypen er søilerne inde i kirkerne, med undtagelse af hjørnesøilerne, fladhugne paa de to indad mod midtskibet og udad mod sideskibet vendende sider, noget vi ikke finder udenfor Bergens stift med undtagelse af den ene, Loms kirke i Gud- brandsdalen, der synlig er paavirket fra Sogn. O1nkring aar 115O siges de irske ornamenter at være i alt væsentligt veget for det formskema, som bliver det typiske i den næste periodes omaInentik, idet Borgund kirke, der antages opført ved ll5O, viser det nye formskema næsten fuldt udviklet. I)er er saavidt mange portaler fra den senere art af kirker, Et Inan kan forfølge ornamentikens udvikling; men det er kun en eneste hel kirke, Urnes kirke, som er bevaret fra ældre tid eller ialfald har dele fra den ældre tid. I)en sognske type er mangesøilet med en søilekrans af fra 20 ned til 14 søiler. Borgund kirke har l2 søiler, Stedje l6, K8upanger kirke har det største søileantal, nemlig 2O, Hafslo l8, UI’Y1es, Hoprekstad og Aardal 16, Fortun l4 søiler. Bygstad og 0lden kirker har rimeligvis været treskibede. Enskibede kirker var Vangsnes og Rinde. ]Ðfter de i indberetning af 1722 angivne maal har øiensynlig de yngre kirker havt usædvanlig længde i forhold til bredden. saaledes optræder Aalhus kirke med forholdsproportionen 78)(24 ff0(1 Og Indviken kirke endog med 94)(26 fod; den er næst Nord- dalen kirke paa Søndmøre den længste kirke. Jo mere vi nærmer os S0gn, desto mere indtræder det typiske forhold mellem længde Og bPedde, og dette holder sig ogsaa i stiftets sydlige dele. I selve Bergen strøg vistnok mere end en stavkirke med i dø talrige ildebrande i middelalderen. IN1eget ofte forekommer i Bergens stift taarne paa stavkirkerne, stundom paa taget —-— den sædvanlige tagrytter — med senere Paa8at hjelm, «kaabe», «hue», stundom foran kirkens vestre ende. ?:nkeIte af disse sidste taarnkonstruktioner, der er bevarede til må î vor tid, sees at være af middelaldersk oprindelse. Iiusbygningeme. Det antages, at stuebygninger i den aller-
