BEBYGN1NG. ’ 437 der Lige op til kirkeskibet eller ogsaa er adskilt fra dette ved en mindre, ligesidet flrkant. Den simpleste og derfor vistnok ogsaa ældste form er en blot og bar aflang firkant, uden sideskibe, til kirkeskib og imod øst et halvrundt kor. Rundt om har kirken demæst undertiden et lavere parti, et slags ydre sideskib, den saakaldte svalgang. I ganske enkelte tilfælde slynger denne sig ogsaa omkring koret, undertiden findes den blot i vest ved hovedindgangen. Somoftest faar den lys udenfra gjennem lave arkaderækker, som man kalder dverggallerier. Anbringelsen af denne svalgang skyldes nærmest omsorgen for at støtte bygningen og give den større modstandskraft mod trykket fra taget og for at gjøre den varmere og bevare grundstokkene mod fugtighed. Hovedtrækkene i stavkirkens konstruktion er følgende: Umiddelbart paa grundmuren lægges de saakaldte sviller, vandret anbragte tømmerstokke, der løber rundt hele bygningen, og fra hvilke der i alle hjørner, tildels ogsaa, naar bygningen er lang, mellem hjørnerne, reiser sig lodrette stokke, de saakaldte staver, af hvilke hele bygningssættet har faaet sit navn. Disse forbindes igjen foroven med sviller eller, som de her kaldes, stavlægjer, og rummet mellem dem udfyldes med opretstaaende, i hinanden pløiede planker eller kløvede og telgjede stokke. Fra stavlægjerne hæver svalgangens tag sig mod sideskibets paa samme maade opførte væg, kirkens egentlige væg, der med et nyt tag nærmer sig den væg, der hviler paa de mellem midt- skibet og sideskibene anbragte søiler, hvilke først er blevet for- enede indbyrdes med runde buer og dernæst med et slags arkade- rækker-. I denne øverste og inderste væg findes nu sædvanlig nogle smaa lysaabninger, og fra dens øverste rand gaar det egent- lige hovedtag, taget over midtskibet, sammen, baaret af aaser, hvilke der, hvor de forenes i tagryggen, er saaledes tilhugne, at de danner en bue. De trappevis paa hinanden følgende tage af- brydes igjen i det ydre af gavle over indgangSdørene mod vest og paa langsiderne og over disse atter ofte af nye gavle, der springer frem fra skraatagene over sideskibene. Koret har sit eget, isolerede, sukkertopformede tag. øverst paa midtskibet sidder en liden tagrytter, og i nogen afstand fra kirken staar som en særskilt bygning et klokketaarn (k1okkestøpel). Dette er hoved- trækkene i den mest udviklede stavkirke-form, fra hvilken der imidlertid findes forskjellige undtagelser. Stavkirkerne er ofte smykkede med udskjæringer, eller rettere reliefarbeide. Forsiringerne er snart ganske smale, snart igjen noget bredere slyngninger, der forbindes i uopløselige knnder. Hist og her stikker der frem et dragehoved, undertiden med vidt opspilet gab eller den bider sig fast i et uhyre, der har kroget sig op over dørbuen, og hvis krop man kan følge
