436 NoB1)B1—: B1—:R(n-:NHuS AM“r. Byg11i11ger. De mærkeligste bygninger i amtet er de stav- kirker, som er levnet. I Sogn staar endnu følgende kirker: W Urnes, Borgund, Hoprekstad og Kaupanger kirker. Fra følgende kirker i Sogn: Jostedalen, Sted;je, Aardal, Rin1ie, V(mgsnes, Tønjum, Gaupne HajlSlo kirker, er der opbevaret resten-, eller de er kjendte ved tegninger. Der nævnes fra ældre tid i Firdaj’ylke følgende stavkirker: Indviken kirke, 0lden kirke, Bø (Hove) kirke i Selje, Bremange1— kirke, Hæstad kirke, Kvam (Bygstad) kirke, Vevring kirke, Holsen kirke, Aalhus kirke. I Sygnajylke: Jostedalen kirke, Fortun kirke, Urnes kirke, Nes kirke, Gaupne kirke, Aardals kirke, Hafslo kirke, Joranger kirke (?), Fet kirke? Stedje kirke, Kaupanger kirke, Rinde kirke, Tønjum (Lærda-ls) kirke, Rikeim kirke (?), St. Andreas kirke, Borgund kirke, Flaam kirke, St. Nicolaus kirke i Undredal, Hop- 1—ekstad kirke, Hoprekstad ældste kirke, Flet kirke i Arnefjord, Vangsnes kirke, Risnefjord (Brekke) kirke. Sognefjorden har saaledes havt mange stavkirker. Her havde de bedste typer udviklet sig, de vakreste portaler er herfra, resterne af den ældste stavkirketype er ogsaa bevaret her. Lige ned til den forrige generation var en række mærkelige kirker bevarede paa sin oprindelige plads. Flere stavkirker er imid- lertid forsvundet i de sidste 4O aar. I 1861 blev Vangsnes kirke revet,i 1866 Rinde, i l875 Hafslo, i l884 flyttedes Fortun kirke til Fantoft nær Bergen. I 1867 blev revet Aardal og Stedje stavkirker, to af de mærke- ligste og bedst bevarede. Stedje kirke havde middelalderlig ind- skrift, og begge havde adskilligt middelalde1—ligt inventar. Stedje kirke var den eneste i sagaen omtalte stavkirke. Birkebeinerne red- dede i 1184 kirken fra brand Ved at hænge vaade seil omkring. Denne kirke var ogsaa i konstruktiv henseende interessant, idet den dannede et slags mellemled mellem den mere rektangulære Borgund kirke og de øvrige mere langstrakte kirker af sognetypen. Tønjum kirke blæste ned i en storm 12te ja- nuar 1824. Igjen staar Urnes kirke med sin irske ornamentik, Bor- gund kirke der er i god stand, samt Hoprekstad og Kaupanger kirker, den sidste temmelig medtaget. De norske stavkirkers nærmeste forbillede er den ældre middelalderske, romanske bygningskunst. Fra denne har de op- taget grundformen, paa samme maade som de romanske kirker igjen havde faaet den fra de oldkristelige: et aflangt kirkeskib, der ved søilerækker deles i et bredere mellemskib og tvende smalere sideskibe, og imod øst et halvrundt kor, der enten stø-
