1 FAiDRIFT. 425 Faarene viser imidlertid en tydelig tilbagegang fra de oprin- delige cheviotfaar; de er tildels blevne for smaa, har ikke længere den firskaarne, lubne og vakre bygning, som er egen for cheviot- faaret, ligesom ulden ikke er saa tæt og ensartet. Statens stamhjorde er af denne grund ophævet som stamhjorde. Disse stamhjorde har oprindelig været for smaa og der har ikke været adgang til blodfornyelse udenfra, hvilket i forbindelse med tildels mindre god fodring, forurensning med simple slags, som paa fællesbeitet har været uundgaaeligt, har ført til nedgang. En blanding af cheviot og vore norske faar er almindelig her. Naar den slags faar opfriskes en og anden gang med nyt blod, mener man flere steder at have faaet gode, haardføre ud- gangere, der giver meget kjød og vakker uld. Det skotske bla(Ëk j“a(:ed:faar har været forsøgt hos os i ikke saa liden udstrækning; navnlig har Vestlandets kyndigste faare- mand I. C. 1S‘chumann benyttet det som udgangerfaar. Hvor hel udgang benyttes, vil man vanskelig kunne opdrive et mere haard- ført og nøisomt faar; det har godt kjed og opnaar ikke liden slagtevægt; men det har ikke vundet almindelig sympati paa grund af den grove uld. Ulden er nemlig vanskelig at benytte til k1æder. Uldbeklæd- ningen spiller i disse egne en stor rolle. Hvor «Sortfjæserne» benyttedes til springvædere, vakte de ved krydsningen frem- bragte dyrs uld stor forbitrelse hos kvinderne, der ikke kunde benytte u1den. Hvor man imidlertid vil benytte hel udgang, maa man slaa af paa fordringerne til fin uld. Den grove, stride uld og ophold i fri luft i barskt klimat aaret rundt staar nemlig i uadskilleligt vekselforhold til hina.nden. Hel udgang bliver dog mere og mere forladt. Ulden forbruges mest inden herrederne; adskilligt sælges dog fra Gulen og Sulen, og noget fra ‘4urland, Hyllestad, .4sk*1;ol(l, Kim1 og Vevring. Faarene i amtet var tidligere meget plaget af skab. I 1883 ansattes i Nordre Bergenhus amt en mand, hvis beskjæftigelse var at kurere saueme for skab. Der anvendtes tobaksafkog, og i 1886 er skabsygen udi-yddet. Gjeter. Det samlede gjetehol(l i amtet udgjorde i 1891 44148; det var tiltaget fra l875, dog kun i Sogn fogderi, hvor forøgelsen siden 1875 udgjorde ca. 3 200 stykker, medens der i SHnd— og Nor-dJ)’ord fogderi var en nedgang af ca. 1 600 stykker I Sogn er det især Aurlan(l, der holder eter (4 588 mod ca. 35O0 i l875); derefter kommer Lysten Aardal, I—[yllestad, Hajslo, Lavik, Vik, Leikanger. I Sønd— og Nordfjord holdes de fleste gjeter
