424 NORDRE BE1xGBNHUs AMT. for fodringen. Aarsfodringen for faarene bliver paa denne maade meget billig, og der kan holdes et forholdsvis stort antal faar. “ “ Sterke snevintre, der undertiden herjer lige ud til de yderste øer, er hyppig skjæbnesvangre for udgangerfaaret. Enten maa eieren i saadanne vintre kjøbe foder, forsaavidt det er at opdrive. eller faarene maa sulte. De racer af faar, som har været holdt i amtet, er det norske landj’aar, det skotske bla(:k .fa(:ed-faar og det engelske chec:iot. Vort eget landfaar er opvokset under smaa kaar og er blevet noget forkrøblet gjennem aarhundreders sult og vanrøgt. Hvor man imidlertid ikke kan yde rigeligere foder og bedre pleie, bør man vistnok helst holde sig til dette faar, da man med det ikke resikerer nogen nedgang. Det kan utvilsomt komme sig op, endog godt under gun- stigere livsvilkaar, og dets nøisomhed og haardførhed gjør det fortrinsvis skikket for mange af de af naturen karrigt udrustede steder langs kysten. Men for opdræt for eksport egner faar-et sig ikke paa grund af sin lille, lette krop og den svage udvikling af kjødpartierne. Paa Lærda1s præstegaard var allerede i begyndelsen af det nittende aarhundrede en engelsk race med fin og krøllet uld. Paa gaarden Rikeim var man da ogsaa begyndt at forædle faareraeen ved spanske vædere, hvilket sagdes at lykkes fortræffelig Hvor man kan fodre godt og underholde større faar, da egner ren (“h(—viot sig bedst; den trives udmærket, opfylder for- dringer til kjød— og u1drigdom og holder sig godt, naar det faar tilstrækkelig næring. ChB‘UiOlÏf(I(l“l’(3t hører hjemme i Skotland og var oprindelig ikke meget stort og nærmest kortuldet. Det havde en god, tætsluttet kropsbygning, velsmagende kjød og var haardført. Men allerede tidlig begyndte man for at skaffe stort slagtekvæg i England at opblande det med dishley, og nutidens cheviot er vanskelig at adskille fra dish1ey og saagodtsom gaaet op i dette. Det er dog noget mindre og har en tættere og grovere uldpels, og denne sidste egenskab gjør, at noget af den tidligere haardførhed er bevaret. For at opnaa stor slagtevægt opgav man for endel fordringen paa haardførheden; man krydse(le med dishley, ind- skrænkede udgangen og gav et rigeligere vinterfoder. Faar-et har dog bibeholdt saa meget af de oprindelige egenskaber, at det egner sig for vort faareho1d. Der har i amtet været holdt hjorde af gode cheviotfaar, hvor- fra der har været anledning til at faa stamdyr; denne anledning har været benyttet i stor udstrækning, saa at faa-rene for en stor del er blandinger af cheviot.
