274 Nom)uP: BERGENHUS AMT. hvor elven i tidernes løb har havt forskjellige leier. Her er tal- rige brud, der stadig tilfører elven betydelige materialmasser, hvilke ved igjen at afla-gre sig paa dertil egnede steder bidrager til, at elvens løb spærres; derved opstaar nye brud eller endog nye gjennembrud. De største bielve paa denne Strækning er Ny-vla, Senda og Kuvelda; bie1vene er i sin øverste del vilde fjeldbække. men naar de kommer ned i dalen, faar de et mindre fald, hvorfor de i regelen aflagrer sit material i sit eget leie og kun fører en mindre del deraf ud i hovedelven. De fleste af dem har derfor ogsaa straks ved Sin indtrædelse i dalen betydelige aurkegler. De andre bielve er vilde styrtbække, der kommer ud over de bratte fjeldsider saagodtsom lige ned i hovede1ven. Elvebredderne har vistnok altid staaet i brud, og elvens løb har, siden terasserne l1ævedes over havet, altid været ubestandige og uro1ige, men u1emperne blev først ret følelig i den senere tid, eftersom agerbruget mere har udviklet sig, ligesom det synes, som om ondet i den senere tid tog til, efterat kjæmpeflommen i l860 havde begyndt en større ødelæggelse og foranlediget betydelig skade paa de til elven grændsende eiendomme. Det opgives endog, at siden 1860 er ca. 1Z20 af dalens dyrkbare jord paa denne maade ødelagt. Flommen i 1860 forandrede elvens løb straks ovenfor Ljøsne og Mo, hvorved der skede et voldsomt brud i de saakaldte Mo- bakker, hvilket brud i de senere aar tiltog og udvidede sig. Mobakkerne har en høide af ca. 50 m., en længde af ca. 80O m., og da der siden 1860 af disse er udbrudt en parcel af over 10O m. bredde, er det enorme masser, som herfra aarlig er kastet i elven, og følgerne heraf har ogsaa vist sig. Straks nedenfor Blaaflat, fra Bø og nedover til Kuvelda, og specielt nedenfor Tønjum, forbi gaardene Molde, Æri og Ha-uge var elven opsplittet i en mængde løb og sidearme, der stadig forandrede sig og da kastede nye masser i elven og saaledes yderligere bidrog til ødelæggelsen. Forholdene va-r overordentlig sørgelige. Vistnok havde enkelte landeiere søgt nogenlunde at værge sig, saaledes paa gaardene Bø og Molde; men paa de fleste steder fik ødelæggelsen uforstyrret gaa sin gang og aarvist bortskyl1edes ager og eng for at forvandles til sten— og grus- gi-anden Da som nævnt en af de væsentligste grunde til elvens uro- lige karakter er dens uhyre materialførsel, maatte man, for at opnaa nogenlunde stabile forhold, søge at stoppe tilførselen af dette eller unddrage de betydelige mæler fra elvens angreb, selv om disse, — eller den bagenfor dem liggende jord — i og for sig var af mindre værdi. Dernæst har man søgt ved hjælp af
