Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/288

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

VASDRAG. 275 begrændsende Værker at samle elven i et nogenlunde regelmæssigt samlet løb med et til den største vandføring omtrentlig svarende normalprofil, saaledes at dette ved Vandets egen magt holdes oppe. Dette profil, der selvfølgelig ikke straks overalt er tilstede, naar elvens mange biløb lukkes, kan ikke i sin helhed udgraves, men maa dog ved oprensninger, gjennemstik etc. saavidt aabnes, at man gjennem tidernes løb kan opnaa, “at det ved selvgravning udvides til en passende størrelse. Den herved foranledigede ma- terialførSel, der ikke er til at undgaa, vil ikke være til nogen større skade, fordi den ikke foregaar stødvis eller i større ansam- linger, men nogenlunde jevnt, saa strømmen efterhaanden gjennem det regulære profil vil føre materialet frem til mundingen og der først aflagre det. Paa grund af elvens sterke fald, materialets størrelse og elvens voldsomhed i det hele maa reguleringen væsentligst ske ved parallelværker, der paa passende steder med tverværker for- bindes med den bagenfor liggende strandbred for derved at opsam1e og bundfælde det finere material, som elven fører. For at opnaa dette er parallelværkerne ved reguleringens begyndelse kun opført til almindelig vandstand, medens tverværkerne — traverserne — straks maa opføres over høieste flom. Paa de steder, hvor elven nu er samlet, eller hvor den nu- værende strandbred skal bibeholdes, og profil er uddannet, maa denne strand fæstes med en sterk og paalidelig stranddækning. Disse betydelige forbygningsarbeider er nu for en stor del udførte efter H. Nysom“9 plan. Forbygningerne begyndte ovenfra ved 1lIobakkerne, og der er en hel række af forbygninger fra Mo- bakkerne til Lærda1. Ved Mobakkerne er mod høie sandmæIer forbygget med stenjeté. Videre er forbygget ved Ljø.s-ne, Bø, Grøteøime, Vol(lsbro, forbi zErágaardene, ved Hauge, Hundæri og Øiebro og derfra ned til fjorden. Arbeiderne er endnu ikke ganske fuldførte. Lærdalse1vens vigtigste bielve er fra nordsiden .“ Soknielven (‘S’okna) springer ud af Soknitjernene i herredets nordøstligste del og rinder sydover ud i Lærdalselve11, kort efterat denne har oversk1—edet grændsen mod Borgund. Sokna styrter i et vildt fald af over 300 m. udover klippe- væggen. Fra sydsiden kommer: Nyvla, der dannes ved forgrening af de to smaa fra Ejnarvatn og Flaagrundsvatn (i Aurland) kommende bække, og som derpaa rinder nordvest og nordover vestenom Finnebunaase og derefter atter nordvestover ud i Lærdalse]ven ved Rik(Wim. Den danner flere ikke ubetydelige vandfald, blandt hvilke Harbo- .spranget er vakkert