vAsDHAG. 273 blokke fra fald til fald, dog er der intet større fald. I nærheden af gaarden Ljøsne gaar elven ud af det snevre pas, bliver roligere mellem mere aabne omgive1ser, og s1ynger sig i bugtninger som et bredt baand, der vander dalbredderne. Ved Tønjum hoved- kirke bøier elven nordover gjennem dalen og, kort før den naar Mjelde, atter vestover, deler sig nu i flere grene og falder gjen- nem Lærdalsøren ud i bunden af Lærdalsfjorden. I den 11edre, flade del af dalen foraarsager elven hyppig oversvømmelse, idet vandflommen især i juni maaned kan være stor; kanalvæsenet har foretaget forbygningsarbeider, som senere omtalt. Flødning finder ikke sted i dette vasdrag. Lærdalselvens største længde er 68 km. Neds1agsdistriktets form er temmelig koncentreret, idet det med en midlere længde af ca. 40 km. har en bredde af henimod 3O km., og da landet er høit og steilt og alle bielve har et meget sterkt fald, bringes nedbøren med stor hastighed ud i vasdraget, som mangler regulerende bassiner. Paa den første halvdel af sin vei gaar elven gjennem lidet bebyggede egne, har et overmaade sterkt fald og steile, høie bred- der; paa flere steder er selve dalen saa trang, at den fuldstændig optages af elven. Først l0 a 12 km. ovenfor Borgund kirke udvides dalføret noget, og her er den eneste før nævnte indsjø i hele hovedelven nemlig Borgundvatn eller Borgundfjord. Denne er nærmest kun en udvidelse af elven og har ikke synderlig regulerende indflydelse paa flommen. Ca. 8 a 1O km. nedenfor træder elven igjen ind i en trang kløft (forbi Seltumaasen), danner flere fosser og vilde stryk, og først ved Mo og Ljøsne udvider dalbunden sig til en større bredde, og her begynder igjen en mere regelmæssig bebyggelse, ligesom elven fra nu af faar et mere moderat fald, som stadig aftager til mundingen. Flommene i vasdraget er voldsomme, kommer meget hurtig paa og stiger meget høit op. Isgangen er ofte betydelig, og isflagenes sider kan have en størrelse af 2 a 3 m. Broaabningerne bliver ofte lukkede ved isgangen, hvilket i høi grad bidrager til elvens opstuvning og følgende ødelæggelser. Det ustadige klima i dalføret bevirker, at islægningen paa elven ogsaa er ustadig, og fra november til henimod slutningen af marts er elven gjentagende Snart islagt og snart aaben. Samtlige bielve er vilde fjeldbække, der tildels kan føre temmelig s-torstenet material; ovenfor Mo og Ljøsne gjør dette mindre skade; thi hovedelvens bredder er høie og klippefulde, saa at afleiringen her ikke har større indflydelse paa dens løb, lige- som der paa denne Strækning ikke er egentlige brud. Fra Mo og Ljøsne af bestaar imidlertid dalbunden af grus— og st-enbanker, 18 — Nordre Bergenhus amt. W
