234 x()H1)nP: BHHGENH1;S Aa1T. I Hyllestad fryser .S’kiZj()r(le“ almindeligvis til og ligesaa ofte de inderste arme af L(fjo)“(Z(1n. I Indre Holmedal fryser Dalsj)“or(l til sine tider om vinteren. I Vevring fryser kun l)ugten Nei-nik og I?P(lal og lidt ud- over-, men is bliver sjelden liggende for længere Tid. [‘Ý(i)’(((îZ).O7’(Z, fra Holmesæter til Ferde, er næsten hver vinter isbelagt en kortere eller længere tid. Undertiden ligger isen lige- til .4alesm“(ef eller 2 mil udover fra Forde. e, I Kinn herre(l er Nm“(lalsZ)“o)“(le“, Eikeflo1—d og Hø-i(l(1].gfjor(l ud- sat for at frySe. (Jt(Z(Ë“)(f.j()l“(f(’Il(’ i Bremanger pleier at fryse. I Daviken lægger sig fast is paa .“l(IZAfbt(’ll-Z)“()l’(Z(’)2 og Herme- pOll1m. I Gloppen fryser H(j(’Il-ZjOl’d, undertiden Glopp(îfjord. I Nor(l[jor(l kan det fryse fra 0l(lGl1 og udover til gaarden 7’i.sth(mmm“. eller med andre ord indre Nordfjord, saa at der kan ligge is paa fjordene„ Som gaar ind til O1den, Loen og Stryn. I Selje er Kj“depoll(w, der dannes af Vannelvfjorden, som Oftest isbelagt hver vinter. Fj01’(le. Z‘V(’I?SZj()I’(f13)t ligger for den største del i Søndre Ber- genhus amt. men den støder i sin vestre del paa en Strækning af 22 km. op til Gulen l1erred. Dyl)derne i fjorden er her søndenfor Sande 199 favne, søndenfor Børtnesø 248 favne, søn- denfor Hil1ersø 162 favne, sydvestlig for Rautingen 206 favne, og nordøstligt for Holmengraa fyr 223 favne. Udenfor fjordens l11I1l1(1lIlg ligger Holmengraa fyr iSøndre Bergenhus amt. Fens- fjorden, hvis retning er vestnordvest iNordre Bergenhus amt, har en sidefJord, Masfjorden, der støder til fra nordøst, men denne sidefjord ligger helt i Sendre Bergenhus amt. Fra Fensfjorden gaar forskjellige sund i nordlig retning op i Gulen, saaledes I3r(m(l(mgersF1“d, UmZ(’Z(lI)(Z—S“ll)td og 1l(jømensuml. Fensfjo1—den er bred, og med enkelte undtagelser ren, naar landet ei kommes for nær. Naar man kommer under land uden- for Ho1mengraa, sees fjordens munding noget søndenfor Sogne- sjøen og bidrag-er til lettere landkjending. (7:(fm(Zjor(l med sidefjor(le og sund ligger helt i Gulen herred og er omtalt under dette. SogmîI)“ordens egentlige navn er Sogn, medens Sogn nu alene bruges om det omgivende landskab, og brugtes saaledes allerede i middelalderen Navnet er som landska-bsnavn hankjønsord og har udentvil været det ogsaa som fjordnavn. Sognefjordens længde er, naar den regnes fra Lysterfjordens inderste bund og udover til Sygnefest, 176 km., men regnes Sognesjøen med, hvis længde er ca. 3O km., saa skulde hele fjor-
