2I4 NORI)RE l3l-2RGI—2NHUS A)lT. Mange vintre er dog snebare, og som regel ligger sneen kun kort. Det er kun nu og da, at sneen kan blive liggende fra før jul til ud i april maaned I de sidste 30 aar har det indtruffet bare én gang, at Sneen har ligget rolig fra november til slutten af april. I Gloppen pleier sneen at gaa bort omkring midten af april. I øverste Hyen ofte ikke før 1ste mai. I de lavere dele af bygden og Vaatedale11 i Breim ligger som regel lidet sne; langs Breimsvatn ligesaa; den er borte udover midten af marts. I de øvre dele kan den ligge dyb og gaar neppe bort for imod midten af april. I Eid pleier sneen at gaa bort i bygden i april, undtagelses- vis i første halvdel af mai. I Horninda1e11 pleier sneen at gaa bort i bygden ved Hornin- dalsvatn omkring 15de april og øverst oppe i dalen omkring 15de mai. I Indviken regnes gjerne 10 a 12 mindre bygder og der er ikke saa liden forskjel i snemængden og tøingen i hver bygd. Langs sjøen kan sneen tildels være væki slutten af marts, kan ogsaa ligge til midten af april. Paa de høiere liggende gaarde har man Som regel sne til midten af april, men den kan ogsaa ligge til midten af mai eller i aller værste tilfælde til udgangen af n1ai. Agerjorden mul(ler man i slige aar noget tidlig, saa den bliver bar til pløining og saaning senest til midten af mai. Sneen pleier at gaa bort i bygden i Stryn i almindelighed i april, tildels i marts. Der er i det hele lidet sne, saa der ofte hele vinteren gjennem kan være s11ebart. Z Snemængdeu er paa Vestlandet i Nordfjord sikkerligen meget større end paa Østlandet. Medens der saaledes ved St. Hans tider (1900) kun laa forholdsvis smaa snefonner paa østsiden af vandskjellet paa Strynsveien, var der indtil 5 meter mægtige Skavler paa Vestsiden af fjeldet, efterat Vasvendvatn var passeret i en høide af ca. 1000 meter. Paa veien kjøres der om vaaren muldjord, forat sneen hur- tigere skal smelte. Rød sne. Den bekjendte «røde sne» er udbredt paa alle vestenfjeldske bræer; den er saaledes oftere bleven iagttaget paa Jostedalsbræen, ligeledes er den funden paa Aalfotebræen og om- liggende bræer. Denne sneens røde farve er betinget af en mikro- skopisk liden, eneellet alge. Paa vore breddegrader giver den som regel sneen kun et svagt rødligt skjær. Den kan dog optræde i større mængde. Overretssagfører K. Bang fandt i l893 større partier af sneen paa bræerne ved Tindefjeld i 0pstryn farvet purpurrød, «det var, som om et større dyr nylig var bleven slagtet». En saa intens rød farve er imid-
