GEOI‘0GI. 189 regelmæssig hvert aar paa begge sider af hele dalføret i Olden. Gaarden Soleims indmark led for en del aar siden betydelig skade ved flom og stenskred, saa matrikulen blev nedsat med ca. 1Zs. I ældre tider blev flere gaarde i 0lden bortrevne af skred. Saaledes er før nævnt aaret 17l5, da gaardene Skarstein, Rustøien, Sandnes med flere blev revet væk, og folk og fæ omkom. I 1743 blev Tungøien aldeles ødelagt og er ikke senere bebygget. Gaarden For er heller ikke senere bebygget. Særlige ulykkesaar var ogsaa 1805 foruden l868. I l899 gik et stort sneskred paa Skarstein Og ødelagde en ny ladebygning. Laden blev revet med af fonnvinden fra en større snefonn. Udsatte for sneskred i Stryn er gaardene Skaare, Szmdal, Grov, Bolstad, Grønfur, Mørk, Nes-i, SaY1(lc)ik, Gjøeflff(77, Tønden og Hogrenning. Stenski-ed er overordentlig hyppige i de trange fjerde og fjorddale, hvor dels store, dels hele klippestykker ramler ned, som de uhyre urer, som ligger saa hyppig i fjorddalene, noksom vidner om. Undertiden synes hele fjelde at være ramlet ned. Det heder saaledes om en af tinderne nær Ta1)sehydna eller TindPjj(“ldet i Stryn, at den omkring 189O faldt ned og forsvandt sporløst i afgrunden. Allerede i 118O skal et fjeld i Sogn være styrtet ud (ifølge Script. rerum Dan. III pag. 65). Stedet i Sogn angives ikke. I Aurlandsfjorden kan der falde ned i fjorden fjeldsider, saa vand(—ts bevægelse mærkes til Leikanger. Under de før omtalte sneskred nævnes og stenskred fra flere steder. I Lyster er Hagenes og Svoinsøi udsat for stenskred. I høifjeldet i Horungerne er stenskred saare hyppige; det hører til et af de skuespil, der er eiendommelige for slige om- givelser, og som end mere forhøier indtrykket af den i sig selv saa mægtige og gribende natur. Saa-ledes omkring Mara(lalsbræen: Med tordnende brag, der ledsages af skrald paa skrald, gaar der skred nedover Maradalsbræen, der staar som i røg„ medens uhyre is— og snemasser kaster sig hvirvlende Og med en rasende fart udover stupet og ned i uren. Engang løsnet gaar der skred paa skred, slag i slag under en bedøvende larm, der af ekkoet forplantes fra tind til tind. Efter nogen tids forløb bærer alt igjen det samme ensom- hedens livløse præg. I Lærdal er Stø)Uum udsat for stenskred. Nordre Rjørkum og en af xErigaardene har flyttet husene paa grund af stenskred. Over gaarden Ylvisaaker i Sogndal ligger der et klippestykke, som kaldes Paalshegla, og som i mange aar har truet med at falde ned.
