Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/200

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Gl-2()L()GI. 187 et skred havde i Nereimsdalen, hvor skred hører til dagens orden, aldeles kunst og splintret de tykke furumaster til en bro over Nereimselven, skjønt denne laa i en ret vi11kel et godt stykke paa siden af skredets løb; men da luftkolonnen ei kunde faa rum i den smale dal og ei faa bugt med de lige for liggende fjelde, skaffede den sig ndgang til siderne, og skjønt kraften sandsyn- ligvis de1tes, dog med denne styrke. I Leikanger er Haaum i Ha-tleli, Tr(eftPberg og Flete i Fresvik udsat for skred. I aaret 1847 gik et større jordskred i Fresvikdalen, hvilket dræbte 3 mennesker og ødelagde 2 gaarde samt beskadigede de nærliggende. I Balestrand er følgende gaarde særdeles udsatte for stenskred og sneskred: “ Eiken, 2lIæl, Langeteig, llIæland, Nauteskr(—(—n, I)i-stad og Rø(ls(eter; forøvrigt er der flere andre gaarde, der er mere eller mindre ndsatte for skred. Sneskred er i det hele meget almindelige i Balestrand. Saavel fra Josfejoma som fra (fOt()Z)h(’8ff(’7l gaar hver vaar sneskred ned mod Skadevatn. Skredet fra J ostefonn har imidlertid et noget vestligere løb end det fra Gotopfjeldet, og løsner nu dette først om vaaren, saa danner snemassen en dæmning for tjernets ndløb, og vandet stiger. Naar nu skredet fra Jostefo1m kommer, fylder dette tjernet, der pludselig gaar over sine bred(ler, bryder den dæmning, som det første skred har dannet, og va11d, is og sne danner n11 en mægtig strøm, der vokser paa sin fart udover den nedenfor lig- gende isbræ og raser ned gjennem dalen, foraarsagende stor øde- læggelse. Naar skredet fra Gotopfjeldet ei er for stort og adkomsten didop mulig, gjennemgraver Vetlefjord(lalens beboere dæ1nningen, forinden katastrofen indtræffer; u1en dette arbeide er forbundet med store besværligheder. Ogsaa andre steder anretter sneskred hvert aar større og mindre øde1æggelser. Mest udsat i saa henseende ligger gaardene Dalen ved Sv-ærefjorden, Eiken ved Vet1efjordens botn, Teigene og Raubotn paa Fjærlandsfjordens vestside og SlmÎt(:iken paa dens østside. Bygningerne paa Skitviken er i mands minde tre gange blevne bortrevne af sneen. Ned ad Svalugna dal gaar somme aar saa mægtige sneskred, at Fjærlandsfjorden fyldes med sne lige over til Ramsnes, og man har kunnet benytte skredet som bro over fjorden. I vinteren 1868—69 gik et skred ned store Eikeda-len og bortrev huse paa Eiken.