GEOLOGL 185 Desuden har der gaaet sneskred paa Aar-evik og Holm-ø i Gloppen, begge steder i 1755. Det viser sig, at visse aar udmærker sig ved talrige sneskre(l, hvilket har sin grund i veirliget; vistnok er skredene værst i de aar, da der lægger sig høi, løs sne paa et underlag af sne, der er dækket med haard og glat skare. Af fortegnelsen vil sees, at 1718 var et slemt skredaar, ligesaa 1755 og 1868. De gaarde, som er opgivne som udsatte for sneskred eller st-enskred, er nedenfor anførte. I Lyster er Bringebøen og Kilen udsat for sneskred. Veien Døsen.—Shîjolden i Lyster er paa enkelte steder ikke ufarlig at passere ved vintertid. Opsynsmanden ved veianlægget blev i 1899 ugen før paaske rammet af store isstykker med døden til følge Flere stabbestene sloges ned. I Fortundalen har fjeldskred ofte anrettet øde1ægge1ser, og ved gaarden Svensøi har skred forvandlet det bedste af ager- landet til en ufrugtbar stenur. Paa den søndre side af fjeldet T2(fS(‘M i Fortunda-len, oppe paa selve plateauet findes flere revner i fjeldet, hvilke gaar parallelt med selve kammen eller styrtningen; enkelte er flere hundrede fod lange, medens bredden neppe overstiger et par fod; de synes at være dybe. Den øverste styrtning af fjeldet er her i 300 meters høide næsten lodret, ja paa sine steder overhænge11de; dette og de om- talte revner gjør det ikke usandSynligt, at Store klippemasser en gang i uden vflrkonnne filäu;ranfle ud. I Aardal er AspreiÞm, .4areb)—u, Nzmdal udsat for sneskre(l. Fra Aardalsvatn omtaler G. P. Blom i 1823 et skre(l, der var gaaet for 2 aar siden, og som havde været temmelig stort. Den mod- satte strand af den, hvor skredet gik, var, efterat vandet atter var kommet i ro, bestrøet med døde fiske, som laa igjen, efterat vandet, som var gaaet over sine bredder, var strømmet tilbage. Langs begge bredder af Lærdalsfjorden og omkring Lærdale- øren gaar hyppig fjeld— eller ste11skred og om vaaren betydelige sneskred. Op i Lærdalen gaar ogsaa vinter og vaar fjeld— og sneskred, men her sjeldnere I Lærdal er Kvigne udsat for sneskred. Mellem præstegaarden og kirken i Lærdal ligger en lang iordforhøining, fyldt med svære stene, der efter sagnet er komne did ved et frygtelig skred for umindelige —tider siden fra et nær- liggende fjeld. Man kalder denne jordforhøining Thinghaugen. I en beskrivelse af en reise fra Kristiania til Bergen (anonym ff. Komz1Y) heder det: “ I denne dal synes kun de vilde naturelementer at føre Scep-
