GEOLOGI. 173 være næsten umulig mellem 2det og 3dje rum. Sagnet tillægger, at hulen skal forlænge sig under vandet og komme igjen etsteds paa fastlandet. En hule paa Lammetun i Askvold omtales af Neuma1m. « Naar man fra søndenaf kommer gjennem gabet ved Korssund, der i sin tid aabnede sig for Olav den hellige, saa ligger i nærheden deraf paa venstre side øen Lammethun. Efter at have gjennem- vandret en lang Strækning af myrer og bjerge kommer man paa øens nordvestlige side til et temmelig høit fjeld, der allerede fra søe- siden af i lang vidde udmærker sig ved sin flade kistelaag- dannede ryg. Fra foden af dette fjeld stiger man ad en temmelig brat og besværlig vei paa den vestlige side 2 a 3O0 skridt opad, og man er da ved et veldannet porta1, omtrent 10 alen bredt og 3 alen høit. Det er den yderste munding af en hule, der nu sænker sig i en vinkel af 3OÖ. Ethvert trin gaar over løse, slibrige stene, som, bedækkede af et vaadt, klæbrigt mos, skinner med herlig smaragdgrøn farve i fosforisk lys, og gennem alle revner i mundingens hvælv sier vand ned i dette klippe-portal. Indenfor denne yderste munding møder en ny herlig bue, bekrandset med frisk vegetation af grønt liveligt moos og andre planter. Siden ophør-er al vegetation. Hulen udvider sig nu alt mere og mere; og er man kommen 30 alen nedover den slibrige skraaning, saa ligger der et lidet vand for øiet, al- vorligt, mørkt og stille, saa stort imidlertid, at man med en liden baad, en færing eller ege f. eks., kunde i samme gjøre smaa evolutioner. Her ved vandspeilet er hulen henved 30 alen bred, og længden af vandet selv, saavidt man kan øine eller ane det, thi i dets inderste er bælmørke, ligeledes henved 3O alen; til den længde fik jeg idetmindste mit lod kasted. Dybden af vandet er 6 til 7 fod. Jeg har smagt vandet; det er sødt og godt og friskt, som det er klart og rent. Man ser ikke, hvor tilløbet eller afløbet er, men man hører i det indre tunge draaber falde i vandet, ligesom man ogsaa maa tænke sig vand strømme fra hulens munding af nedover til dens bund. Herlig hvælver hulen sig hernede, skjønt ikke i regelmæssige buer. Bergen-ten er gneis». Tæt ovenfor bøgaren paa gaarden Skei i Førde er en lang hule ind gjennem en stor ur, som kaldes «1SÏjolhammersuren», hvor sagnet siger, der i sin tid skal være fundet to store kister med forskjelligt indhold. Paa øen Færø i Sulen, hvilken ø hører til eiendommen Laagø, brugs-no. 2, er i fjeldet en stor hule, som kaldes Færøystaua. Indgangen er smal, det er saavidt en mand kan trænge sig ind med siden foran, men inde er rummet flere meter langt, bredt og høit. Straks nedenfor Saagetsi Hafslo, hvor Veitestrandsvatn staar
