GEOLOGL 157 dorsten bestaaende af labrador, diallag, ofte ædel granat, under- tiden ogsaa hornblende. I Aurlandsfjordens ydre del naar labradorsten ned til vand- kanten; ved indløbet til Nereimsfjorden begynder den at holde sig mere kun i høiden, idet glimmerskifer og hornblendeskifer optræder lavere nede. I Aurland optræder gneisgranit i svære masser som underlag, derover kommer nogle gneislag og dernæst en stor etage af ler- glimmerskifer med kvartsknoller og kvartslag. Over dette ligger labradorsten og stribet gabbro. I Lærdal er der forskjellige ikke lagdelte bergar1er. Syenit, labradorsten, stribet gabbro og graa granit kommer her tilskue. Over hele fjeldstykket mellem Lærdalsfjorden og Aurlandsfjorden hersker labradorsten i høiden, paa mange steder gaar den over i stribet gabbro. Foruden labradorstenen optræder saaledes en hel del andre bergarter. En bergart med et udseende noget forskjellig fra de andre sognske gabbroer er Jotunfjeldenes gabbro, der danner en væ- sentlig del af det høieste land i Lyster og Aardal over den strækning, som er benævnt Horungerne med omgivelser. Grændsen for denne bergarts optræden er temmelig nøie angivet ved fore- kometen af de fjelde, som i denne del af amtet har alpeformer. Jotunfjeldenes gabbro er ved de tinder, den danner, en saa interessant sten, at det kunde have sin interesse at angive, hvilke mineralier det er, som sammensætter stenen. Mikroskopet viser bedst, at der i denne sten er feldspat, den meste feldspat er saa- kaldet skjæv feldspat med tvillingstribning, derhos diallag og hypersten, hvortil kommer nu og da glimmer (biotit) og horn- blende. Olivin optræder nu og da. Efter de to hovedmineralier, den skjæve feldspat og dial- lagen, er bergartens navn gabbro. Den optræder undertiden stribet, idet mineralieme er ordnede som efter linjer. Det er en haard og fast sten, ellers kunde den ikke staa i dristige former, og dens fasthed gjør ogsaa, at tindebestigningerne her har saa faa uheld. Gabbroens smaa fremspring og ujevn- heder giver godt fodfæste og et sikkert tag for haanden. Dette hindrer jo ikke, at dens sletter og sprækker kan give anledning til ras og stenskred. Mærker efter IStid(31l er i Nordre Bergenhus amt som overalt i landet talrige. Det er da først de skuringsmærker, som endnu er bevaret paa overmaade mange steder i fjordene og i fjorddalene, særlig nær havets niveau.
