Side:Norges land og folk - Nordre Bergenhus amt 1.djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l56 Nom)1u-: BEHG1—:NHus AHT. Paa veien nedover fra Filefjeld forbi Maristuen til Borgund og derfra til Lærdal kommer man fra hine høitliggende forma- tioner —— skifere med overliggende yngre gneis og kvartsskifere — der paa selve Filefjeld ligger i svævende lag, ned paa grund- fjeldet i Borgunddalens bund. Paa chausséen ved Vindhellen og Seltunsaasen kommer man atter fra Borgunds dal dybere ned til bunden af den trange Lær- dal forbi klipper af øiegneis (under Vindhellen). Ved Ly-s“ne, hvor dalen udvider sig, er et stort granitfelt med vældige fjeldkolosser. Hønjumj)eldet tilvenstre og Lysnejjeldet til- høire er saadanne. Fjeldskred har ved gaarden Øvre Lysne bragt uhyre granit- blokke fra det øverste af fjeldet ned paa det flade land. Der er to slags granit, en vakker porphyragtig gneis-granit, snart hvid, snart rødlig, og en flnkornet graa granit. Udbredelsen af de to formationer, skiferformationen med den overliggende formation af kvartsskifere og med gneiser er i det hele og store fra grændsen mod Voss — hvor disse formationer har stor udbredelse —— mod nordøst over dele af Vik, Leikange1—, Hafslo, Lyster langs Lysterfjordens midtre og indre del, opigjennem Fortundalen, og den fortsætter nordvestlig for Jotunfjeldene langs disses fod gjennem Bæverdalen til Vaagevatn i Kristians amt; desuden har disse bergarter betydelig udbredelse i dele af Aur- land, Lærdal, Borgund og Aardal indtil Tyin. dog hyppig afbrudt af graniter og andre ikke lagdelte bergarter og mellem de vestlige skiferfelter ved Sognefjorden og Lysterfjorden og de østlige fra Aurland til Aardal ligger store strækninger med høie fjelde, be- staaende af labradorstene og gabbroer. Disse gabbroer begynder allerede paa Voss, hvor de har ad- skillig udbredelse, danner den største del af landet paa begge sider af Nereimsfjorden og Aurlandsfjorden, en væsentlig del af halvøen mellem Sogndalsfjord og Sognefjord, omkring Lærdalsfjord og Aardalsfjord, her ofte afløst af granit, og saa følger Jotun- fjeldenes store gabbrofelt i Horungerne og de andre fjelde, som hører til Jotunfjeldene, og dette felt fortsætter med stor udbre- delse i Kristians amt. Disse gabbroer er af forskjellig slags; en typisk labrador- sten er bergarten i N ereimsdalen paa grændsen af Søndre Bergenhus amt, hvis væsentligste bestanddel er labrador, og som optræder med violette eller helt hvide farver, saa skredene nedover fjeld- siderne er helt hvide. I høiderne mellem Lærdal og Aurland er næsten ren labra- (lorsten, hvis lyse farve skinner langt fra og giver Lærdalsfjordens klipper et eget udseende. I dybet langs kysten ligner berga1—ten en hornblendegneis, men viser sig at være en kornet stribet labra-