I 58 NORDRl-Z BP:n(;P:NHCS A1æ1T. Allerede i 1824 er afslibning ved is i Sognefjorden omtalt af professor J. E§“mark, hvor han beskriver konglomeratet i Sten- Sund paa Sulen. Om rullestenene i dette faste konglomerat skriver han: -;—=Rullestenene har udseende, som om de var skaarne tvers over med en skarp kniv. Jeg kan ikke forklare mig dette fæ- nomen paa anden maade end ved at tænke mig dette at være skeet ved de store ismasser, som pressende sig gjennem sundet, har afslebet de med sundets direktion parallelløbende fjeldvægge.» Denne udtalelse er meget 1nærkelig, fordi den fremkom i 1824, før tanken om en istid i Norge var kommet op. Skuringsmærkerne følger i det hele og store fjordene og fjorddalene, der var de render eller leier, gjennem hvilke de svære isstrømme skjød sig ud helt ud til de yderste skjær og holmer. Mægtigheden eller tykkelsen af disse isstrømme har i Sogne- fjorden, og sikkerlig ogsaa i de andre fjorde, været særdeles betydelig.
- S‘ule)vøerne naar en høide af over 50O meter over havet.
Dybden af Sognefjorden indenfor Sulenøerne er paa en længere Strækning l20O meter; dens største dybde er 1244 meter. Paa Poll(:fleld, der er et af øernes høieste punkt, ligger frem- mede blokke paa konglomeratet op til en høide af 51l meter over havet Af is tilrundede knauser, saakaldte ro(êhes moufomze’es“, er over- flødigt tilstede paa Sulenøerne; de laveste partier af øerne frem- stiller kun saadanne svagt bølgende smaaknauser og langs sundene afslebne, bratte fjeldsider. I høiderne paa Pollefjeld er formerne mindre udmærket moutonnerede, hvad der maaske skriver sig fra en senere stedfunden forvitring. I det store er samtlige fjelde paa Sulenøerne tilrundede og klnn1pede. I en sidefjord til Sognefjorden, paa fjeldsiden mellem Aur- lan-ds“fior(lm og Aurlandsdal(—w, findes friktionsstriber i en høide af 606 meter over fjordspeilet; de optræder paa gneis med strøg mod vestnordvest. Moutonnere(le overflader synes at holde sig helt op til kanten af fjorddalen i en høide af 668 meter. Lavere ned i 391 meters høide findes ligeledes friktionsstriber paa øie- gneis. Dybden af fjorden nedenunder er 275 meter. Naar man erindrer, at høiden af de erratiske blokke paa Sulenøerne naar op til 51l meter, og at dybet af Sognefjorden indenfor Sulenøerne er 1244 meter, saa maa den isstrøm, som flød ud gjennem Sognefjorden, have havt en mægtighed paa mindst 1755 meter; thi naar bræen ved fjordens munding naar 5l1 m. O. h., saa maa bræen i fjorden have naaet ned til bunden, efter- som der af en isbræ, der gaar ud i havet, ligger 7 gange saa meget under vand som over vand.
