I04 NORDRI—Z Bl-2llGl-2NHUS AM’1’. tigheden anslaaes til 30 m. Dens laveste del ligger 8l1 m. over havet “ Fra de steile fjelde paa siderne styrter om høsten store sne- masser ned. Denne sne og bræens store høide over havet be- virker, at kun bræens nederste del er helt blottet for sne om sommeren. Vetlefjordsbræen er vanskelig at bestige. Det er 12 km. fra Vetlefjorden op til bræen, og de sidste 6 km. er vanskelig fjeldvei. Der er ikke nogen egentlig endemoræne. Vistnok er der i det Svælg, hvori bræens ende ligger, sammendy11get stene; men de fleSte er faldt fra fjeldene paa siderne. Mangelen paa ende- 1noræne forklares let af bræens beliggenl1ed. Det er Vetlefjordsbræen, som sees fra Vik og fra Sogne- fjorden nordenfor Vik. Den store bræelv styrter gjennem det trange gjel med saadan styrke, at den fører med sig alle de blokke og st(1ne, som bræen transporterer. Nogle hundrede meter længere ne(le, hvor elven kommer ud af renden og strømmer roligere, er der store mængder afrundede stene og sand, som repræsenterer ende- moræner. Ne(lenfor bræen er der adskillige moræner. Paa den høieste af disse, omtrent 45OO m. nedenfor bræen, ligger Langehaugen sæter. Morænens høide er 5 m. Elven fra bræen har gjentagne gange gjort skade i da1en. Biskop ZV(’Itl)l(L)?ll— omtaler en oversvømmelse i Vetlefjorddalen for- aarsaget af bræen i 1820: «— — — det var, endog med ubevæbnede øine, let og tydelig at se, hvorIunde der var et uhyre stort hul i bræens munding. Dette hul aabnede sig i aaret l82O. I bræens hulhed havde der nemlig samlet sig saa meget vand, at bræen selv let- tedes derved og syntes at svømme. Man drømte imidlertid ikke om nogen fare; men med et brast der hul paa bræens forreste rand, og en uhyre vandmasse styrtede igjennem dette frem over dalen, tog skove og gaarde og kreaturer med sig, og ødeIag(le alle marker» («Budstikken», aarg. 5, pag. 563). De Sæm beretter: Omkring1848 f. eks. styrtede ned fra høiden en betydelig vand- masse og rev ud og førte med sig et stort stykke af skogen, som da voksede ovenfor den før omtalte mora=§ne. Denne flom har vistnok fremkommet derved, at sneskred har dannet en dæmning og har spærret afløbet fra et lidet vand, kaldet 1Ska(l(Wmfn, som ligger paa venstre side af bræen. Tilslut har vandet gjennembrudt dæmningen, eller ogsaa kan en bræ, som gaar ud i va11det, midlertidig have spærret dette, og gjenue1n- bruddet af det opdæmmede vand kan have voldt aaens vækst.
