NA’l’URLIG BEs1(AFFENHE1). 103 Stomau-se og Klubben opfor Stegaholtbræen, og egentlig er vel ogsaa selve Lodalskaapa en nunatak, skjønt det isbelte, der ad- skiller den fra det øvrige land, ikke er af stor bredde. Om Jostedalsbræen skriver Matthia9 Fosse i l75O: «0g lige- som den om Sommeren fører med sig en umaadelig Kulde, at de derved nær beliggende Jorder ei allene i Henseende til Sæden tage stor Skade, men endog Folket, der haver sin Slaatt der nær ved, kan ei bestaae i høieste Sommers Tid i stærkeste Hede og Solskin ved sit Arbeide, uden de ere skarp vinterklædte: saa forer den og dette med sig om Vinteren, at det er langt koldere paa andre Steder end der, hvilken Transmutation er mod Na- turen ganske stridig.» Sandsynligvis er tem eraturen i m:lostådtal“§—þJæen„s,.is efter .Seres og de Se“es iagttagelser om ring Or det hele aar. Det er derfor tænkeligt, at det om vinteren, naar temperaturen er meget under 0Ô i luften, føles mindre koldt nær bræerne, medens det føles meget koldere om sommeren, naar det er varmt i luften. 11:eologisk udmærker omegnen om “ — sig ikke fremfor andre dele af amtet. Landet bestaar næsten ude- lukkende af k-1;xstalli11ske skjfere. Gneisen er mest almindelig, derhos glimmerskifere og kvartsitisk skifer, paa nogle stræk- ninger granit. Der er mange dybe forsænkninger nordvestlig og sydøstlig for bræen. Der er en veksling af høider og dale, saa det er i det hele et vanskeligt terræn at færdes i. -IO—9fPdffZ§åCæ Z§Z:— Et stort antal jøkler sender Jostedals- bræen ned i dalene, og man regner, at der er 2—4sþJ;ge;.—som aar helt n “ ren antallet af bræer, som hænger oppe paa edenes sider, kan maaske tælles yE; flere af disse er mægtige; de er ofte steile og gjennemsat af sprække1—. I det følgende findes omtalt de større isbræer eller jøkler, som fra Jostedalsbræen gaar ned i dalene, idet beskrivelsen be- gynder paa bræens sydøstlige side med bræerne i Fjærland og derpaa gaar mod nordøst over bræerne i Veitestranden og Joste- dalen, derpaa følger beskrivelsen af bræerne paa Jostedalens nord- vestlige side i Stryn, Loen, Olden i Nordfjord og Jølster i Søndfjord. VPtlejjordsbræm, der kommer fra Jostefonn, ligger i bunden af den trange Vetlefjorddal. I somme aar siges Vet1efjordsbræens isfelt at være skilt fra Jostefonn ved nøgent fjeld. Dens øverste del har jevn, men sterkt skraanende overflade; efter en kort præcipice med tversprækker faar den svag skraaning, hvorefter bræens sønderrevne ende styrter ned i et smalt gjel. Ved enden er den kun lå m. bred, men nogle hundrede meter længere 0ppe omtrent 3OO m. bred. Længden er ca. 2.3 km. og mæg-
