]02 N()RI)RI—Z BI—2IlGl-2NHUS AM’I’. Naar der om vinteren falder lidet sne, saa ligger allerede tidlig de laveste partier af bræerne sneba-re med grøn is med ujevn overflade, fuld af større og mindre sprækker, og uden braadder er va-ndringen paa denne slags is vanskelig. Naar nysneen ligger ganske løs over isen og dækker over revner og sprækker, bliver brævandringerne farlige. Det ansees for uforsvarligt at vandre over høitliggende bræer -— hvad enten talen er om snebræer eller isbræer — uden at gaa i toug. Det kan gaa godt uden toug, men undladelse af at følge regelen kan medføre ulykker. Til JoStedalsbræens øverste del bør man aldrig gaa op uden i godt veir, aldrig uden toug, isøks og sømbeslaaede sko; heller ikke bør man forsøge nogen ny overgang fra øst mod vest uden at have fører med sig, men heller gaa i den omvendte retning. Heller ikke bør man nogensinde forsøge en lang tur over sneen i slutningen af juni eller begyndelsen af juli, da de lange dage bevirker, at sneen bliver blød. Paa Josteda1sbræen færdes ofte bjørn, og naar man vandrer over bræen, ser man jevnlig spor efter bjørn. Røiskatten vandrer over J ostedalsbræen, og den gaar i taagen .i ret linje fra dal til dal over bræen den sna-reste vei uden at søge. Dele af bræen er undertiden bedækket med purpurrød sne. hvis farve hidrører fra mikroskopiske planter, som kan leve paa sne. Slingsby siger, at han er næsten sikker paa, at der findes intet sted paa Jostedalsbræen og i virkeligheden heller ikkei Europa forøvrigt, hvor linjerne er saa vakre og fri for sprækker som ovenfor Mjølkevoldsbræen, men nedenfor vandskillet. Det er et rige, rent og uplettet, hvor de vakreste og de simplest mulige linjer gaar over i hverandre til et harmonisk og majestætisk hele, som synes at vanhelliges ved at betrædes af en dødelig. Disse rene snemarker vides imidlertid engang at vær-eblevet tilstøvet. En dag i marts l875 var der et heftigt vulkansk udbrud af Askia, en vulka-n nordfor Vatnajøkul paa Island, og derved blev alle fjeldene i Søndmør, Romsdalen og vestre Jostedal dækkede med det fineste støv af pimpsten, som vinden havde ført over fra Island. Paa JostedalSbræen er der fjelde, som er helt omsluttede af bræen, saa at de ligger der som øer, helt omgivne af is. Dette svarer til det, som eSkimoerne kalder nunatakker, det betyder « det som hører til landet» (nuna “—? land og tak, det som hører til). Denne benævnelse nunatak er i de senere aar blevet almindelig benyttet som en benævnelse paa deslige øer, omgivne af sne og 1s. Deslige nunatakker er Ba-(Pnibba, 3 km. syd for Lodalskaapa,
