NATURLIG BESl(AFFI—2NHED. 10I Derhos synes en ismasse, der har evne til at udsende en jøkeI som Tunsber da1sbræen, som er 14 km. eller over en norsk mil lang, a maatte have en ganske 6etragtelig mægtighed. En undersøgelse af den maade, hvorpaa de norske fjorddale stiger og afs1uttes, fører til et lignende resultat. Stigningen pleier i dalbunden at være forholdsvis svag, og saa afsluttes dalen omsider i en botn. De bræer. som ligger i dalførerne, stiger imidlertid meget voldsommere, end dalbundene pleier at gjøre. Stigningen i selve dalbundene i fjorddalene er i regelen ikke særdeles betydelig; der kan være sterk stigning fra hoved- dalen op til sidedalen, og stigningen bliver overmaade sterk, naar dalen afslnttes i en botn. Men som regel er stigningen ikke mere end 1 paa 1OO eller 1 paa 200, saa-ledes i Veite- stranddalens dalfører og i Jostedalen. Bræernes overflade der- imod stiger efter karterne hurtigere end dalbundene. Paa en Strækning af 4.5 kilometer stiger f. eks. Overfladen hos Tunsberg- dalens bræ efter karterne ca. 55O meter, og hvis vi forudsætter en sædvanlig stigning af 1 paa 100 hos dalbunden, saa skulde denne paa disse 4.5 kilometer stige 45 meter, hvad der skulde føre til en mægtighed hos bræen af lidt over 5O0 meter. Nu er det vistnok saa, at der ikke er foretaget specielle maalinger med dette spørgsmaal for øie, og forekomsten paa mange steder af faldjøkler viser, at bræerne kan rives istykker og atter vokse sammen til stor mægtiglied, Saa denne kan være saare forander1ig; men ikke destomindre synes det rimeligt at slutte af den maade, hvorpaa Overfladen stiger hos mange bræer, at mægtigheden i dalens øvre del er betydelig Den umiddelbare betragtning af de svære is— og sneskraa- ninger, hvormed Jostedalsbræen staar frem over dalen f. eks. i Fjærland, synes ogsaa at tale for en anselig mægtighed. Skjønt isbræens 1nægtighed ikke direkte ka-n maales, da underlaget er utilgjængeligt, saa synes der dog grunde til at antage, at Jostedalsbræens mægtighe(l kan naa paa sine steder op til 5OO meter, og at der under samme ligger begravet afdale og ?løer. Det er ikke et tyndt lag af is, men en stor masse, der ]GVI1er ujevnhederne i terrænet, saaledes at disse i Overfladen kun giver sig tilkjende som lange bølger, og denne ismasse giver ?’C billede i det smaa af den store indlandsis, som skjuler det Indre Grønland. Sneen i over-fladen kan være fast og haard, og den kan være blød, og den kan forandre sig paa kort tid, saa man kan synke ned i sne til knærne, der hvor man nogle timer før gik uden at efterlade spor. Paa steder med glat og jevn overflade kan sneen paa steder lige ved hinanden være af forskjellig fasthed.
