NATURLIG BESKAFFENHI—2D. 105 Ved gaarden Mel, omtrent 750O m. fra bræen, er paa øst- siden adskillige store moræner, som efter al sandsynlighed har dannet sidemoræner til bræen, som dengang maa have været meget betydelig Nedenfor gaarden Mel er dalbunden flad og bestaar for en stor del af grus og rullestene. Den vilde fjeldgruppe ved Vetlefjorden kaldes undertiden =Vetlejotunfj eldene =—). I Fjær1andsfjordens dalfører kommer ned Bøjabr(e eller Bøium- bP(E og Supph“ellebr(P samt en mindre, Litle Sz1pphellebræ. Enden af Bøjabræen ligger omtrent —§hlm(m. op fra bunden af Pjærlandsfjorden. Bræen kommer fra nord11Ö““rd“ðst“udover fjeldet mellem de to tinder Skeidesm))a paa østsiden og Almenipa paa vest-siden. Paa siderne er høie fjelde, mellem hvilke den søger sin vei helt ned i den flade dalbund, saa at enden kun ligger ]5O m. o. h. Det er en impossant bræ med vakre, ofte fantastiske formen .4lmenipa viser fra dalbunden en spids top med steile sider. lS’keidesnipa naar op til l442 m. mellem Bøjadalen og Supp- l1elledalen. Siderne paa disse to fjelde er saa steile, at sneen ikke kan ligge. Bøjabræen stiger øverst oppe jevnt og svagt op til Jostedals- bræen. øverst oppe gaar ikke sneen bort af bræen før meget sent paa sommeren. Længere nede er bræeu steil og sønder- skaaret og skraaner omtrent 3OÔ fra en høide af omtrent 68O m. o. h. Bredden er her 550 og 630 m. paa en længde af 18OO til l9OO m. De laveste dele skraaner omtrent 1OÓ paa en længde af 95O m. med en bredde i det høieste af omkring 63O m. De Sæm anslaar bræens mægtighed, hvor den antages at være støi-st, til omtrent 63 m. Spr-ækkerne er i den midtre og steileste del af bræen uden orden; den sterke bevægelse bringer ismarkerne i uorden; lavere nede er der regelmæssigere randsprækker og læugdesprækker; af tve1—sprækker er der kun spor paa den øvre del af Bøjabræen, som har en helding af omtrent lOÓ og Vel en mindre hastighed, og paa grund heraf stues mod enden bræen op i en række isbølger. Disse bølger er ganske regelmæssig krummede med den konvekse side vendt mod bræenden. Denne nedre del af bræen viser vakker baandstruktur, hvil- lien hidrører derfra, at ismassen ikke altid er lige fuld af blærer Og lige vastrukken, hvoraf følger forskjellige farvenuancer i isen. Der, hvor der i isen er færre blærer og mere vand, er farven vakker blaa, omvendt, hvor der er mange blærer og mindre vand, er fart-en mere hvid. Grændserne mellem disse farver er tydelig.
